Anbefalinger, vigtige overvejelser og praktisk forberedelser.
  • Anbefalinger, vigtige overvejelser og praktisk forberedelser.

    Før du som lærer eller pædagog starter med at undervise i mindfulness, er der nogle praktiske overvejelser at tage stilling til.

    *

    Hvad kræver det?

    Som med alle andre fag kræver det langtidsplanlægning at indføre mindfulness i undervisningen. Måske passer det bedst i den understøttende undervisning, eller som et valgfag eller som et fast forløb. Det er tænkt som et fleksibelt forløb, der kan tilpasses jeres skole.

    Det er vigtigt at tænke undervisningen ind som en understøttende aktivitet, der fremmer nærvær, trivsel, læring og godt klassemiljø, og i mindre grad se det som et skolefag eller en disciplin, der er resultatorienteret. Resultatet i mindfulness er selve oplevelsen.

    Hvis det skal indgå som et fast forløb over 8 uger (2 lektioner om ugen fordelt på to dage) eller 16 uger (1 lektion om ugen), kan det godt være et puslespil at få skemaet til at passe med de øvrige fag. Derfor er det vigtigt, at undervisningen tilrettelægges og fordeles så det er hensigtsmæssigt for klassens samlede skema, og at det eksempelvis ikke rammer et bestemt fag, eleverne så ikke får over en længere periode. 

    Vi anbefaler, at mindfulness indføres i undervisningen til elever, som frivilligt har lyst til at indgå, eksempelvis som et valgfag, og at der, hvis det formidles som et fast forløb, bliver gjort meget ud af at informere om metoden, hvad eleven kan forvente og kan forholde sig til. Elever, der af forklarlige årsager ikke ønsker eller anbefales at deltage på grund af særlige forhold, skal altid tilbydes en anden aktivitet. Dette beskrives i lærervejledningen.

    *

    Af eleverne?

    Det anbefales at formulere og aftale nogle gode guidelines for, hvordan man er sammen i klassen under mindfulnessundervisningen og italesætte disse forud for undervisningsforløbet. Et godt miljø for at lære mindfulness bygger på:

     

    • Nærvær og opmærksomhed i forhold til sig selv og hinanden
    • Rummelighed, mangfoldighed og plads til alle
    • At forholde sig åben og nysgerrig og mindre vurderende/dømmende
    • Fokus på oplevelse og udveksling frem for konkurrence og præstation
    • Respekt for det, der deles med hinanden, og aftales at blive inden for klasserummet
    • Mere lytten og mindre given hinanden gode råd
    • Mere væren og mindre gøren
    • Plads til ro og pauser
    • Fælles ansvar for at skabe et godt miljø
    • (Eleverne kan sammen definere flere forslag til gode måder at være sammen på.)

    *

    Af læreren/pædagogen?

    Det kræver en vis fleksibilitet at undervise i mindfulness på lige fod med andre bevægelses- og trivselsfag, hvor læreren skal kunne være omstillingsparat og mobil i forhold til at bruge klasserummet på en anden måde end normalt. Måske er der brug for at rejse sig op og have plads til bevægelse, måske vil man gå fra en bevægende aktivitet, til en stille siddende eller liggende, til en dialogøvelse i par. Derfor skal læreren gør op med sig selv, om han/hun kan lide at undervise oplevelsesorienteret og nogen gange facilitere aktiviteter, som afviger fra de normale.

    Mindfulness er som aktionslæring, der skal opleves for at forståes og bedst kunne formidles. Derfor er lærerens egen mindfulnesspraksis en forudsætning for at kunne formidle det kvalificeret. Dette emne berøres i næste kapitel om "Hvem kan undervise".

    *

    Af kollegerne?

    Det er vigtigt, at der er opbakning blandt kollegerne til den eller de lærere, der ønsker at tilbyde sine elever mindfulness, så det er noget skolen samlet går ind for og siger ja til. Dette gør den enkelte lærer mindre sårbar og alene, og det er vigtigt at have nogle at begejstres og udvikle sig med. Et team af lærere, der deler den fælles interesse er en stor anbefaling, og en måde at sikre seriøsiteten og bæredygtigheden.

    Det, at nogle lærere starter på at praktisere mindfulness og formidler det til eleverne, kan meget vel påvirke resten af lærerkollegiet på en postiv måde, da nærvær smitter, og flere får måske smag for de daglige pusterum og kan lade sig inspirere af hinanden.

    *

    Af ledelsen?

    Det er ledelsen, der har det overordnede ansvar for at undervisningen bliver varetaget forsvarligt, og derfor er det vigtigt, at ledelsen har sagt klart ja til en ny undervisningsdisciplin, som mindfulness repræsenterer. Hvis der eksempelvis opstår skepsis eller kritik blandt eleverne eller forældre, skal ledelsen være klar til at melde ud, hvordan den forholder sig til det. For at kunne støtte den enkelte lærer, er det nødvendigt at opbakningen fra ledelsen er synlig og italesat.

    *

    De fysiske rammer?

    Det vil normalt være i klasserummet, at mindfulness undervisnigen foregår ,og der kan det være fordelagtigt at have godt med plads til bevægelse, og i al fald mulighed for at skubbe borde væk og lave gulvplads evt. til yogamåtter. Det er ikke en forudsætning, at skolen har yogamåtter til rådighed, men det er meget populært hos eleverne, at de kan komme ned at ligge og blandt andet lave kropskanning. Måske er det muligt at købe et klassesæt måtter og evt. nogle billige tæpper at have stående aflåst i et skab eller depot, som klasserne kan bruge på skift. 

    Men det er også muligt at lade eleverne sidder på deres stole og lave øvelserne eller lade dem lægge sig hen over bordet og hvile hovedet, når de laver øvelserne. 

    Det kan være hensigtsmæssigt at booke en gymnastiksal, hvis man ønsker at lave mindful yoga eller aikido med klassen, og man kan også vælge at flytte undervisningen uden for på græsplænen eksempelvis til gående slowmotion eller mindful yoga.

    *

    Af udstyr?

    Det er en fordel at benytte en smartboard/interaktiv tavle til fremvisning af undervisningsprogrammet, da temaerne er bygget op side for side på overskuelig vis, på en måde så det egner sig til fælles klasseundervisning. Eleverne kan også tilgå materialet på hver sin computer, men det anbefales at køre det på en fælles skærm, for at undgå at der bliver for meget distraktion. I lærervejledningen følger en detaljeret plan over alle undervisningsaktiviteter, og hvilke hjælpemidler det kræver tema for tema, lektion for lektion.

     *

    Af tid i klassen?

    Selvom det på overfladen kan se ud som mindfulness ikke giver nogle synlige "resultater" kan det sagtens tænkes, at det faktisk giver et større overskud på nye fronter. Det kan opleves som mere arbejdsro og disciplin i klassen, færre situationer med konflikter og mobning, som kan frigive energi til andre positive ting, eller generelt at der er er større tilstedeværelse, forbundethed og glæde til stede. Så på den måde kan tiden være givet rigtig godt ud.

    *

    Af forældrene?

    Når forældrene snakker med barnet og bakker op om de aktiviteter, der foregår i skolen, kan barnet motiveres til at lave mindfulnessøvelserne derhjemme og også fastholde dem.  Forældrene medindrages eventuelt gennem nyhedsbreve, hvor der kort fortælles om den nye praksis, eller man kan invitere til en foredrags- eller temaaften om, hvad mindfulness kan tilbyde de unge. Jo større gennemskuelighed, jo større tryghed og opbakning. Under forsiderubrikken "Til forældrene" findes flere anbefalinger og ressourcer til forældrene.