Emneoversigt

  • Programmets app

    Her kan du hente programmets app og læse vejledningen.

    •  Hent app til Android Fil 14Mb application/java-archive
    •  Hent app til iPhone Fil 16.2Mb application/zip
  • Vejledning til app

    Til undervisningsprogrammet er der udviklet en app med navnet STOP!

    Hensigten med appen er at give eleverne mulighed for at træne mindfulnessøvelserne både i og uden for skolen, så de har øvelserne nemt ved hånden. 

    Appen hedder STOP, som henviser til den korte øvelse, hvor man Stopper-op og Står eller Sidder Stille, Tager en pause og Trækker vejret, Observerer med Opmærksomhed (hvad der opleves i krop, tanker og følelser), Passer på sig selv og Prøver igen (med den aktivitet man var i gang med).

    *

    Men appen består ikke kun af de guidede mindfulness-øvelser. Den er også tænkt som et brugerinddragende og interaktivt redskab, der giver eleven mulighed for at "checke ind" med sig selv: Hvilke følelser har jeg i dag? Hvilke tanker har jeg? Hvordan har jeg det i kroppen i dag?

    Dette skaber en bevidsthed hos den unge om egen tilstand og giver mulighed for at ændre tilstanden ved at lave en mindfulnessøvelse (hvor der bliver henvist til bestemte øvelser alt efter den registrerede tilstand). Tanken bag at bringe opmærksomhed og observation til sine fysiske, psykiske og mentale tilstande er inspireret af den social-emotionelle læring (SEL), hvor kimen består i at lære børn og unge, at det er godt at mærke sig selv og sine følelser, og derudfra mærke hvad der er behov for, den pågældende dag, i den pågældende situation.

    *

    Det interaktive fremgår også som en statistik, der hjælper eleven til at følge sit eget fremskridt med mindfulness, som øvelserne laves dag for dag, uge for uge. Statistikken viser hvor mange øvelser, der er lyttet til, hvilke særlige øvelser, man har som favorit, og hvor hyppigt man har lavet mindfulness. Et pointsystem optæller aktiviteterne og belønner eleven med "ikoner", alt efter hvor mange gange man laver mindfulness, og hvor mange gange man har lavet specifikke øvelser. 

    Tanken bag er at skabe motivation og gøre det sjovt at lave mindfulness. Det er ikke tænkt om konkurrence men som et personligt redskab til eleven selv.

    Eleven får i statistikken også adgang til at registrere, hvor ofte han/hun har oplevet de forskellige tilstande i krop, tanker og følelser, og kan blive klogere på sig selv og måske også opleve de små forandringer undervejs. Alle data på appen er personlige og fortrolige og gemmes lokalt på telefonen, hvor den er downloaded. Hvis man downloader appen på en anden telefon, overføres data ikke.

    *

    Teknisk note til installation og brug af appen:

    Appen skal bruge telefon- eller internetforbindelse for at downloades, og kan tage et kort stykke tid at hente. Første gang man åbner appen, downloader appen de nødvendige lydfiler fra internettet. Dette kan tage et stykke tid, men appen viser fremskridtet med nedhentningen undervejs (tager måske 2 minutter afhængig af forbindelsen). Den er udviklet til iPhone, Android, Windows og Blackberry. Kan også hentes gratis via Google Play og App Store.

     *

     

    Appen indeholder:

    • Forside med adgang til fire muligheder: 1) Start nu, 2) Lær mindfulness, 3) Vælg øvelse 4) Følg dit fremskridt.
    • 1) Start nu fører til siden: Check-ind med 20 sekunders pause til at mærke sig selv. Registrer hvordan du har det: Fysisk - psykisk - mentalt.
    • Fører ind til side: Registrer dine følelser lige nu. Her vælges maks. fem følelser.
    • Henviser til side, som opsummeres her-og-nu-tilstand og giver liste over anbefalede øvelser at bruge.
    • En mindfulness øvelse vælges eventuelt med valg af længde for (oftest 5-10-15 min.)
    • 2) Lær mindfulness er en kort introduktionstekst om mindfulness og den gavnlig effekt, og giver eleven den nødvendige orientering/undervisning om mindfulness som metode.
    • 3) Vælg en øvelse. Eleven kan vælge efter kategori (behov), eller selv sætte en time-manager (klokke) til ved start og slut (fra 1 til 45 min.) eller vælge en øvelse fra hele listen.
    • 4) Følg dit fremskridt. Når en øvelse er afsluttet, registeres den automatisk og optæller points, der udløser “et plantesymbol”, i takt med at man laver øvelserne et vist antal gange. Jo mere man laver, jo flere point indhentes, (symboliseret som et frø der lægges i jorden, spirer op, vokser som en plante og bliver til et udvokset træ). 
    • Der udløses også "et ikon", når hver øvelse er lavet tre gange (symboliseret ved øvelsens symbol).
    • Eleven kan følge sin egen statistisk for, hvor mange gange han/hun har brugt appen, hvor meget tid der har brugt, og om favoritøvelsen. Statistikken er ment som et redskab til at fremme og vedligeholde motivationen for mindfulnesstræningen.
    • Eleven kan desuden følge en top-ti over sine hyppigst registrerede følelser og dermed opnå større selvforståelse og selv registrere, hvordan der måske sker en udvikling i takt med at mindfulness-øvelserne praktiseres.

    *

    Appen er udviklet af Rikke Braren Lauritzen og Jesper Leth Bak maj 2017.