Programmets app
Her kan du se en demofilm, hente og læse vejledningen til appen.
Her kan du se en demofilm, hente og læse vejledningen til appen.
Til undervisningsprogrammet er der udviklet en app med navnet STOP!
Hensigten med appen er at give eleverne mulighed for at træne mindfulnessøvelserne både i og uden for skolen, så de har øvelserne nemt ved hånden.
Appen hedder STOP, som henviser til den korte øvelse, hvor man Stopper-op og Står eller Sidder Stille, Tager en pause og Trækker vejret, Observerer med Opmærksomhed (hvad der opleves i krop, tanker og følelser), Passer på sig selv og Prøver igen (med den aktivitet man var i gang med).
*
Men appen består ikke kun af de guidede mindfulness-øvelser. Den er også tænkt som et brugerinddragende og interaktivt redskab, der giver eleven mulighed for at "checke ind" med sig selv: Hvilke følelser har jeg i dag? Hvilke tanker har jeg? Hvordan har jeg det i kroppen i dag?
Dette skaber en bevidsthed hos den unge om egen tilstand og giver mulighed for at ændre tilstanden ved at lave en mindfulnessøvelse (hvor der bliver henvist til bestemte øvelser alt efter den registrerede tilstand). Tanken bag at bringe opmærksomhed og observation til sine fysiske, psykiske og mentale tilstande er inspireret af den social-emotionelle læring (SEL), hvor kimen består i at lære børn og unge, at det er godt at mærke sig selv og sine følelser, og derudfra mærke hvad der er behov for, den pågældende dag, i den pågældende situation.
*
Det interaktive fremgår også som en statistik, der hjælper eleven til at følge sit eget fremskridt med mindfulness, som øvelserne laves dag for dag, uge for uge. Statistikken viser hvor mange øvelser, der er lyttet til, hvilke særlige øvelser, man har som favorit, og hvor hyppigt man har lavet mindfulness. Et pointsystem optæller aktiviteterne og belønner eleven med "ikoner", alt efter hvor mange gange man laver mindfulness, og hvor mange gange man har lavet specifikke øvelser.
Tanken bag er at skabe motivation og gøre det sjovt at lave mindfulness. Det er ikke tænkt om konkurrence men som et personligt redskab til eleven selv.
Eleven får i statistikken også adgang til at registrere, hvor ofte han/hun har oplevet de forskellige tilstande i krop, tanker og følelser, og kan blive klogere på sig selv og måske også opleve de små forandringer undervejs. Alle data på appen er personlige og fortrolige og gemmes lokalt på telefonen, hvor den er downloaded. Hvis man downloader appen på en anden telefon, overføres data ikke.
*
Teknisk note til installation og brug af appen:
Appen skal bruge telefon- eller internetforbindelse for at downloades, og kan tage et kort stykke tid at hente. Første gang man åbner appen, downloader appen de nødvendige lydfiler fra internettet. Dette kan tage et stykke tid, men appen viser fremskridtet med nedhentningen undervejs (tager måske 2 minutter afhængig af forbindelsen). Den er udviklet til iPhone, Android, Windows og Blackberry. Kan også hentes gratis via Google Play og App Store.
*
Appen indeholder:
*
Appen er udviklet af Rikke Braren Lauritzen og Jesper Leth Bak maj 2017.