Udskriv bogUdskriv bog

MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Læs den omfattende e-bog skrevet af programmets udvikler Rikke Braren Lauritzen, cand. mag, psyko- og familieterapeut MPF og certificeret MBSR-lærer.

Websted: Mindfulness i skolen
Kursus: Om mindfulness
Bog: MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS
Udskrevet af: Gæst
Dato: mandag 20. november 2017 05:09

Indhold

Mindfulness - evidens og erfaringsgrundlag

Det danske program Mindfulness i Skolen funderes på MBSR-programmet til voksne, og er dermed tro mod de oprindelige anvisninger på, hvordan mindfulness udvikles som en langsom, gradvis og grundig metode. Programmet er sekulært og moderne, trods det at det oprinder fra en gammel østerlandsk tradition.

Grundlæggeren af det evidensbaserede, sekulære program Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), Dr., professor og Ph.D.  Jon Kabat-Zinn, definerer begrebet mindfulness således:

*

”At rette den fulde opmærksomhed på det vi oplever øjeblik for øjeblik,

med vilje og på en særlig måde, uden at dømme.”

*

Flere og flere danskere søger i dag mod mindfulness, enten som en søgen efter hjælp til håndtering af stress, angst, depression eller andre sygdomme og lidelser, eller som en vej til selvudvikling og måder at styrke evnen til nærvær og bevare den indre ro. Om man kommer af den ene eller anden årsag, er der større og større behov for, interesse omkring og anerkendelse af mindfulness i samfundet, sideløbende med at der bliver forsket mere og mere i metodens effekt og anvendelighed inden for stort set alle områder; sygehus-, uddannelse-, børn- og unge-, militær- (særligt ift. krigsveteraners PTSD), og i det hele taget i den brede befolknings interesse for sundhed- og velvære.

Det var i USA at bølgen startede tilbage i 1979, hvor Jon Kabat-Zinn fik indført det 8-ugers stressreduktionsprogram MBSR i kælderen af University of Massachusett's Medical School (UMASS) for patienter med kroniske smerter, som ofte var blevet opgivet at behandle af sygehusets læger. Da der nogle år senere i 1990 blev lavet en TV-udsendelse som led i en serie ”Healing and the mind” af den kendte journalist Bill Moyers, hvor man gik tæt på Jon Kabat-Zinns 8-ugers program, der på det tidspunkt foregik i kælderen af universitetshospitalet, og som beskrev hans ”mirakuløse” resultater med patienterne, bredte det sig som en steppebrand i USA og blev anerkendt af læger, der kunne læse og se resultaterne hos deres egne patienter.

Alle ville vide mere, og Jon blev i 80'erne opsøgt af bl.a. psykologer fra Oxford, der ud fra MBSR programmet udviklede deres eget 8-ugers behandlingsprogram mod depressionstilbagefald kendt som MBKT, mindfulness-baseret kognitiv terapi. I dag er MBKT interventionen blevet så stor en succes, med en påvist 50% reduktion af depressionstilbagefald, at det i England er blevet godkendt som behandling mod depression på lige fod med medicinsk behandling.

 

Siden har MBSR-programmet dannet udgangspunkt for mange andre mindfulness-baserede interventioner (MBI) herunder som metode mod alkohol- og stofmisbrugstilbagefald (MBRP), stressreduktion ift. kræftpatienter, behandling af spiseforstyrrelser, allergier, psoreasis, tinitus og mange, mange flere særligt tilrettelagte programmer, der udgår fra MBSR.

 

Herhjemme i Danmark ses mindfulness-bølgen også overalt. Nogle mener, at vi faktisk står over for et ”paradigmeskift” i disse år, hvor vi i fremtiden vil se, at det at arbejde med sindet og opmærksomheden vil blive enhver mands viden, på lige fod med at vi anerkender psykologien og psykoterapien som effektiv behandling. En sådan ny anskuelse af sygdom og helbredelse har meget spændende og positive udsigter, ikke mindst fordi mindfulness som noget helt unikt handler om at lære at give ”hjælp til selvhjælp”, der kan bruges livslangt af alle som vælger det. På et samfundsmæssigt plan kan det give en kæmpemæssig økonomisk gevinst, i og med at man kan spare milliarder af skattekroner ved at indføre metoden som et supplement eller alternativ til den etablerede medicinske behandling.

Mindfulness og neurovidenskab

Forskningen i mindfulness blandt voksne er efterhånden meget stærk. Når man lægger resultaterne fra mange undersøgelser sammen, viser det tydeligt, at mindfulnessøvelser virker effektive som stressreduktion hos voksne, hvilket ses gennem skanning af hjernens aktivitet. Hjernens struktur ændrer sig gennem 8-ugers træning i mindfulness selv blandt nybegyndere, på en måde så der sker en forøgelse i hjernens grå substans, der er involveret i læring, hukommelse, følelsesregulering, selvvurdering og perspektivering. Desuden ændres de områder i hjernen, der normalt aktiveres ved depression og stress på grund af nedsat niveau af stresshormonet kortisol og mindfulness træning har vist at forbedre søvnkvaliteten.

 Hjernen er plastisk og kan forandres gennem det vi fodrer vores tanker med. Meditation har potentiale til at ændre vores hjerner og mentale vaner. Hver tanke og følelse ændrer bogstavelig talt hjernen i hvert øjeblik.

 Forskningen i meditation har taget kæmpe fart siden 2000, hvor der stort set ingen undersøgelser fandtes, og op til i dag hvor der findes over 4000 studier, hvoraf 21 handler om hjernens forandringer og 80 om hjernens funktioner. Selvom undersøgelserne har involveret forskellige meditationsformer, har der vist sig centrale fællestræk i forhold til hjernens påvirkning.

 I meditation styrkes et netværk mellem tre områder i hjernen: Den præfrontale kortex, anterior cingular kortex og insula – der arbejder sammen. Den præfrontale kortex består af vores executive funktioner og bidrager til fokus og evne til overblik og regulering af følelser. Anterior cingular kortex er vores “selv-bevidsthedscenter” der blandt andet kan igangsætte rumination (grublerier hvor tanker kører i ring). Og insula er det område der sender beskeder til vores organer blandt andet gennem hypothalamus, altså brobyggeren mellem vores krop og sind. Dette samarbejde mellem hjernens centre gør det muligt for os at være opmærksomme på vores kropslige fornemmelser og bevidst om vores indre mentale tilstande, samtidig med at vi er en del af den omkringliggende verden. Jo mere man mediterer, jo bedre fungerer dette netværk. Dette er til trods for, at alle menneskers hjerner begynder at skrumpe allerede fra 20 års alderen, så udskyder meditationspraksis hjernens aldring. Meditation har vist sig at nedsætte rumination og selvcentrering, og samtidig styrker det vores fokus og evne til overblik og vores evne til indlæring og hukommelse, samt nedsætter tendenser til angst og depression.


 

Forskning i meditation og medfølelse

Richard Davidson, læge, psykiater og hjerneforsker og grundlægger af Center for healthy minds, er en af de mest betydningsfulde forskere, når det handler om kontemplative praksisser og deres effekt på vores sundhed og trivsel. Hans forskning går primært ud på at undersøge, hvordan hjernens neurale strukturer og aktiviteter påvirker vores følelser og humør, og han er særlig kendt for sin interessante forskning i meditationens effekt på fremme af kvaliteter som venlighed og gavmildhed.

 

I samarbejde med psykolog og forsker Helen Weng har han lavet store undersøgelser om meditationens effekt på medfølelse gennem hjerneskanning af folk med kun kort meditationserfaring, som blev sammenlignet med en kontrolgruppe uden meditationserfaring. Man lærte dem en meditation på kærlig-venlighed som de lyttede til gennem lydfiler, hvor de skulle forestille sig forskellige mennesker med lidelse: En person de elsker, dem selv, en fremmed og en de har det svært med. De skulle forestille sig hver person med lidelse og så sende ønsker ud om at de måtte blive befriet fra deres lidelse, ved at gentage sætninger som: Må du være fri fra lidelse. Denne gruppe lavede prakissen hver dag i to uger. Herefter blev begge grupper underlagt hjerneskanninger, imens de var vidne til et videospil, hvor de havde mulighed for at bruge deres egne penge for at imødegå et andet menneske i nød (kaldt ”redistributions-spillet”), hvor de var vidne til at to mennesker foretog en uretfærdig økonomisk udveksling i rollen som ”diktator” og ”offer”.

Det viste sig, at gruppen der praktiserede meditation på medfølelse var mere tilbøjelige til at give deres penge væk altruistisk for at hjælpe en person, der blev behandlet uretfærdigt, modsat den gruppe der ikke havde en meditationspraksis. I MRI-skannere kunne man se en klar forskel på deres hjernes aktivitet, og det var de personer der udviste størst medfølelse og altruisme, der også udviste størst ændring i deres hjerner, når de var vidne til lidelse. Særligt blev området i hjernen ”inferior parietal cortex”, som er et område der omfatter empati og forståelse for andre, aktiveret, og desuden den præfrontale kortex, der involverer følelsesregulering og positive følelser.

Dette beviste, at medfølelse kan læres og trænes som en færdighed, og at man kan opbygge medfølelse som en ”muskel” og respondere på andres lidelse med omsorg og et ønske om at hjælpe. Undersøgelsen viste også at medfølelse ikke er noget, vi fødes med, og at vi alle er disponerede for at udvikle medfølelse. Ikke desto mindre skal det trænes, og jo mere det trænes, jo bedre bliver vores medfølelse. Dette kan ændre betydningen af hvad andres lidelse betyder for os, som igen kan ændre vores måde at behandle andre, og ultimativt kan gøre os til mere omsorgsfulde mennesker.

Davidson ser potentialet i at lære børn og unge denne træning af venlighed, medfølelse, glæde og trivsel, så de allerede så tidligt som muligt kan lære det som færdigheder, han sammenligner det med at kunne læse og skrive. De unge hjerner er mere åbne og fleksible, kan lære mange sprog som unge, og det er imens vi er unge, at vi bedst kan lære nye færdigheder. Ved korte perioder af træning i meditation flere gange om dagen er det meget effektivt også hos børn og unge. Richard Davidson grundlagde i 2015 et mindfulness-inspireret forløb for børn før skolealderen “the Kindness curriculum”, der har vist sig at have positiv effekt på småbørns adfærd som venlighed og gavmildhed.

 

Mindfulness kan lære barnet/den unge i alle aldre at rette opmærksomhed og se ting mere klart som de er, at relatere direkte til deres oplevelser, at træde uden for den vanemæssige måde at repetere og ruminere og tænke ud fra automatise mønstre, og forholde sig til andre mennesker uden at lade vurderinger og fordomme blokere udsynet. Det inkluderer kvaliteter som åbensindethed, nysgerrighed, empati, venlighed, medfølelse, accept, tillid, tålmodighed og ikke-stræben, og giver nogle kraftfulde teknikker til at hjælpe eleven og læreren at genskabe og transformere deres eget sind og få mere visdom og mere medfølelse som mennesker.

Forskningstudier i mindfulness til børn og unge

Målet med at indføre mindfulness i skoleregi er at fremme trivsel og læring, mindske stress, eksamensangst og uro, forbedre koncentration og læring, reducere konflikter og mobning, samt forebygge (selv)skadende adfærd, lavt selvværd og meningsløshed blandt de unge. Dette sker ved at fremme kvaliteter som nærvær, opmærksomhed, koncentration, selvbevidsthed og selvaccept, relationskompetence, assertive og ikke-voldelige kommunikationsevner, venlighed, gavmildhed, medfølelse og empati.

 

I en meget hurtig omskiftelig verden med et hav af muligheder har de unge brug for evner til at stå ved sig selv uden at vælte og have en autencitet i sig selv, som også bevirker, at de kan træffe deres valg ud fra egne værdier. Værdisæt som samhørighedsfølelse med andre og en forståelse af, at den enkeltes tanker, følelser, ord og handlinger påvirker en selv og ens omverden, og det ansvar der ligger i at være venligt til stede for sig selv og andre, er ligeledes et centralt element i mindfulness træningen. Mindfulness kan blive en livslang “mental og følelsesmæssig værktøjskasse”, som den unge kan bruge igennem hele livet med de eksistentielle vilkår, der findes.

 

Forskning i mindfulness til børn og unge.

Forskning viser overordnet, at mindfulness har potentiale til at fremme børn og unges fysiske, psykiske og mentale trivsel, trods det at evidensen blandt børn og unge endnu ikke så stærk. Men det ser ud til, at de tager godt imod mindfulness, og der er ikke fundet skadelige virkninger, hvilket også er vigtigt at have for øje.

 

De fleste studier er lavet i USA, og blandt amerikanske skolebørn i alderen 9-14 har man fundet, at selv korte mindfulnessøvelser er effektive til at standse ”grublerier”, dvs. når negative tanker kører i ring. Andre forsøg hvor indskolingsbørn har lavet mindfulness over 8 uger har vist forbedring i adfærdsregulering og metakognition (dvs. at kunne tænke om sine tanker) og overordnet eksekutiv kontrol (dvs. at kunne vælge den rette handling, lægge en plan og udføre den). Andre amerikanske og engelske undersøgelser viser, at børn som har trænet mindfulness over 8 uger har tendens til mindre angst, stress og generelt bedre psykisk velbefindende end tilsvarende kontrolgrupper, der ikke har trænet mindfulness, og at de mærker stærkere empati, bedre følelseskontrol, mere optimisme og øvet evne til at se tingene fra andres perspektiv.

 

Oversigt over forskningstudier i mindfulnessprogrammer til børn i skolen.

Af studier der er publiceret og har været genstand for peer review kan nævne følgende. Gennemgangen giver et kort indblik i hvert studie, målgruppen, interventionen og resultaterne.

*

Elever i klassen:

Bernay et al. (2016) undersøger mindfulnessprogrammet ”Pause, Breathe, Smile” hos 124 elever fra 9.-12. klasse i New Zealand. Programmet varer otte uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i en lektion om ugen, og en lærer afspiller en CD med en meditation for eleverne i klassen flere gange i løbet af ugen. Efter mindfulnessprogrammet er afsluttet, rapporterer eleverne forbedringer i trivsel og i mindfulness. Ændringerne i mindfulness er positivt relateret til ændringer i trivsel. Efter tre måneder rapporterer eleverne en stabil stigning i mindfulness. I interviews rapporterer eleverne sig positivt om mindfulnessprogrammet i forhold til deres trivsel, og lærerne rapporterer højt engagement hos eleverne.

*

Black & Fernando (2014) undersøger 409 børn fra børnehaveklassen til 6. klasse. De bruger et mindfulnessprogram fra Mindful Schools. Programmet varer 5 uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet i 15 min tre gange om ugen, og deres lærer underviser 2 min 2 gange om ugen. Der er lavet før og efter målinger på programmet, og resultaterne viser, at lærerne rapporterer forbedret adfærd hos eleverne i klassen i form af øget opmærksomhed, selvkontrol, deltagelse i aktiviteter og omsorg/respekt for andre.

*

Britton et al. (2014) undersøger 100 børn, der går i 6. klasse. Børnene deles tilfældigt op i en interventionsgruppe og en aktiv kontrolgruppe. Interventionsgruppen bliver undervist i et mindfulnessprogram, som hedder Integrative Contemplative Pedagogy. Programmet bliver undervist i af deres lærer og forløber over 6 uger i 3-12 min fem gange om ugen. Efter programmet rapporterer eleverne, som har modtaget mindfulnessprogrammet, en reduceret udvikling af selvskade eller tanker herom. Børnene i begge grupper rapporterer reduktion af kliniske symptomer samt affekt. Der findes ikke signifikante ændringer for mindfulness i begge grupper. Dog er forbedringer i mindfulness signifikant korreleret med reduktioner i affekt forstyrrelse og forbedringer i positiv affekt. Ændringer i mindfulness er ikke signifikant korreleret med kliniske symptomer eller trivsel. Eleverne i mindfulnessprogrammet rapporterer højt engagement, og at programmet er fordelagtigt.

*

Broderick & Metz (2009) anvender et mindfulnessprogram kaldet Learning to BREATHE hos 121 elever i 11-12 klasse med en gennemsnitsalder på 17,3 år. Programmet varer 32-43 min to gange om ugen, forløber over fem uger og undervises i af en mindfulnessinstruktør. Før og efter målinger viser, at eleverne rapporterer reduceret negativ affekt og forbedret positiv affekt.

*

De Carvalho et al. (2016) undersøger 454 elever i 3.-4. klasse i Portugal. Eleverne opdeles i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Eleverne i interventionsgruppe bliver undervist af deres lærer i et mindfulnessprogram ”MindUP”, som foregår over 15 uger, 45-60 min om ugen samt 3 min 3 gange om dagen. Kontrolgruppen fortsætter med deres almindelige undervisning og står på venteliste til mindfulnessprogrammet. Efter interventionen rapporterer eleverne reduktion i undertrykkelse og negativ affekt samt forbedring i fælles menneskelighed og positiv affekt. Der ses ingen ændring i mindfulness, revurdering og selvvurdering samt ingen forskel i selvvenlighed mellem de to grupper.

*

Costello & Lawlor (2014) undersøger et mindfulnessprogram, som er baseret på MBCT og MBSR for børn. 63 børn i 6. klasse bliver undervist i mindfulnessprogrammet i fem uger 3-12 min. fem gange om ugen af deres egen lærer. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i deres stressniveauer.

*

Crescentini et al. (2016) undersøger 31 elever i 2. klasse, som tilfældigt bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet Mindfulness-Oriented Meditation, som er baseret på MBSR. Den anden gruppe er en aktiv kontrolgruppe. Undervisningen af mindfulnessprogrammet forløber for otte uger og en mindfulnessinstruktør underviser eleverne 10-30 min. tre gange om ugen. Efter de otte uger rapporterer lærerne reduktion af opmærksomhedsproblemer, såsom uopmærksomhed, rastløshed, impulsivitet og symptomer på ADHD hos eleverne fra mindfulnessgruppen.

*

Flook et al. (2010) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Mindful Awareness Practices hos elever i 2. og 3. klasse. 64 elever bliver delt op i to gruppen, hvoraf den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over otte uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet to gange om ugen. Efter de otte uger rapporterer lærere og forældre forbedrede eksekutive funktioner hos eleverne.

*

Flook et al. (2015) undersøger 68 børn i børnehaven (pre-school). Børnene bliver tilfældigt opdelt i en gruppe, som modtager et mindfulnessprogram kaldet Kindness Curriculum, og en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varer tolv uger, og en mindfulnessinstruktør underviser børnene i 20-30 min. to gange om ugen. Efter de tolv uger viser børnene i begge grupper forbedringer i sociale kompetencer, og børnene i mindfulnessgruppen viser størst forbedringer. Mindfulnessgruppen vurderes forbedret i læring, sundhed og social-emotionel udvikling, og den viser tenderende forbedring i behovsudsættelse og kognitiv fleksibilitet. Kontrolgruppen viser mere selvisk adfærd.

*

Thierry et al. (2016). Two-Year Impact of a Mindfulness-Based Program on Preschoolers’ Self-Regulation and Academic Performance. Et mindfulnessprogram MindUP designet til at fremme børns selvregulering i indskolingen og børnehave. 47 børn bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden er en kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over to år, og børnenes lærer/pædagog underviser i programmet 20-30 min. 15 gange om året og anvender korte mindfulnessøvelser tre gange hver dag. Efter det første år af mindfulnessprogrammet viser børnene forbedringer i lærerrapporteret eksekutive funktioner, især forbundet med arbejdshukommelsen og planlægning samt organisering, hvor børn i kontrolgruppen viser en reduktion i disse områder. Ingen forskelle findes mellem gruppernes ordforråd i indskolingen (prekindergarten). Ved slutningen af børnehaven har mindfulnessgruppen højere scores i ordforråd og læsning end kontrolgruppen. Fundene taler for at mindfulness kan være en lovende teknik som lærer kan bruge i tidlig barndom til at fremme indskolingsbørns eksekutive funktioner med faglige fordele, som viser sig i børnehaven.

*

Huppert and Johnson (2010) undersøger et mindfulnessprogram, som bygger på komponenter af MBSR, i forhold til drenge på 14 og 15 år. 155 drenge deles op i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varer fire uger og en mindfulnessinstruktør underviser eleverne i 40 min. en gang om ugen. Efter programmet rapporterer eleverne forbedre psykologisk trivsel.

*

Joyce et al. (2010) undersøger 175 elever fra 5. og 6. klasse. Eleverne undervises i et mindfulnessprogram ti gange af 45 min. af en mindfulnessinstruktør. Før- og eftermålinger viser, at eleverne rapporterer fald i emotionelle og adfærdsmæssige problemer samt reducerede symptomer på depression.

*

Klatt et al. (2013) undersøger 41 elever i 3. klasse, som bliver undervist i et mindfulnessprogram kaldet Move-Into-Learning, som kombinerer mindfulness- og yogaøvelser. En mindfulnessinstruktør underviser i programmet i 45 min. en gang om ugen i løbet af otte uger, og elevernes lærer underviser samtidig i mindfulnessprogrammet i 10-15 min. fire gange om ugen i løbet af de otte uger. Efter mindfulnesprogrammet er afsluttet, rapporterer lærere en reduktion i ADHD-relateret adfærd såsom hyperaktivitet og uopmærksomhed. To måneder efter mindfulnessprogrammet blev afsluttet rapporterer lærerne fortsat en reduktion i uopmærksomhed.

*

Kuyken et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram ”Mindfulness in Schools Programme” med komponenter af MBSR og MBCT. 522 elever med en gennemsnitsalder på 14,8 år bliver delt op i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet en gang om ugen over ni uger. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.

*

Liehr and Diaz (2010) undersøger et mindfulnessprogram ”Mindful Schools” hos elever med et aldersgennemsnit på 9,5 år. 17 elever deles op i to grupper, hvoraf den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden er kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet i 15. min fem gange om ugen over to uger. Efter programmet er afsluttet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.

*

Mendelson et al. (2010) undersøger et mindfulnessprogram med mindfulness- og yogaøvelser hos 97 elever i 4. og 5. klasse. En mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45 min. fire gange om ugen over tolv uger. Efter programmet rapporterer eleverne forbedret emotionsregulering.

*

Metz et al. (2013) undersøger elever i 10. til 12. klasse med et aldersgennemsnit på 16,5 år. 216 elever bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager undervisning i mindfulnessprogrammet Learning to BREATHE, og den anden gruppe er en kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet 15-25 min. en til to gange om ugen over 16 uger (18 lektioner i alt). Efter programmet er afsluttet rapporterer eleverne forbedret emotionsregulering og en reduktion i psykosomatiske symptomer.

*

Napoli et al. (2005) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Attention Academy Program. 194 elever i 1. til 3. klasse opdeles i to grupper, hvoraf den ene gruppe undervises i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over 24 uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45 min. en gang hver anden uge. Efter programmet er afsluttet rapporterer lærerne forbedret opmærksomhed og sociale evner hos eleverne. Eleverne rapporterer reduceret angst ift. tests, og adfærdsmålinger viser forbedret selektiv opmærksomhed hos eleverne.

*

Parker et al. (2014) undersøger et mindfulnessprogram, som hedder Master Mind. 111 elever i 4. og 5. klasse opdeles tilfældigt i to grupper. Den ene af grupperne er en ventelistekontrolgruppe, og den anden gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet. Undervisningen forløber over fire uger, og elevernes lærer underviser eleverne 15 min. fem gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne forbedringer i eksekutive funktioner samt reduktion i aggression og sociale problemer. Drengene viser også en marginal forbedring i selvkontrol, og pigerne viser en reduktion af angst. Både lærer og elever rapporterer tilfredshed med mindfulnessprogrammet.

*

Ricard et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af dialektisk adfærdsterapi. 303 elever bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over fire uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45-50 min. to til tre gange om ugen (8-10 lektioner i alt). Efter programmet rapporterer elever og forældre en reduktion af symptomer på adfærdsmæssig lidelse (distress).

*

Schonert-Reichl & Lawlor (2010) undersøger 246 elever i 4. til 7. klasse. Eleverne modtager et mindfulnessprogram kaldet Mindful Education. Elevernes lærer underviser i programmet i 40-50 min. en gang om ugen samt 9 min. fire gange om ugen i løbet af ti uger. Efter forløbet rapporterer eleverne forbedring i optimisme. Lærerne rapporterer reduktion af forstyrrende adfærd og forbedring af opmærksomhed og sociale-emotionelle kompetencer.

*

Schonert-Reichl et al. (2015) undersøger et mindfulnessprogram kaldet MindUp. 99 elever i 4. og 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af deres lærer i 40-50 min. en gang om ugen og i 3 min. tre gange om dagen i tolv uger. Den anden gruppe er en aktiv kontrolgruppe. Efter de tolv uger viser eleverne forbedring af kognitiv kontrol, empati, perspektivtagning, emotionel kontrol, optimisme, skoleselvkoncept og mindfulness. Eleverne viser også en reduktion af depressive symptomer og fysisk stress. Eleverne vurderes af jævnaldrende mindre aggressive, mere prosociale og steg i jævnaldrenes accept. Eleverne tenderer også mod højere karakter i matematik.

*

Sibinga et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram, som bygger på MBSR. 41 elever fra 7. og 8. klasse bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 50 min. en gang om ugen over tolv uger. Den anden gruppe er en kontrolgruppe. Efter programmet rapporterer eleverne en reduktion i angst og rumination.

*

Thomas & Atkinson (2016) undersøger mindfulnessprogrammet Paws b. 30 elever i 4. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet. Den anden gruppe fungerer først som kontrolgruppe, mens den første gruppe modtager programmet, og herefter modtager den anden gruppe også mindfulnessprogrammet. Programmet forløber over seks uger og elevernes lærer underviser i det i en time om ugen. Efter forløbet ses en forbedring af elevernes opmærksomhed hos den første gruppe. Den anden gruppe viser en forværring af opmærksomhed, hvilket kan skyldes et skift af lærer i gruppen, en manglende matching af køn og personlighedstræk hos grupperne, eller manglende vurdering af, i hvilken udstrækning eleverne til daglig normalt er mindful. Begge grupper viser en forbedring af inhibition efter programmet.

*

Van de Weijer-Bergsma et al. (2014) undersøger et mindfulnessprogram MindfulKids. 199 elever i 3. til 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over seks uger, og en mindfulnessinstruktør underviser 30 min. to gange om ugen, mens deres egen lærer underviser 5 min. tre gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne forbedring af verbal udveksling af emotioner og kropslig bevidsthed om emotioner. Eleverne viser en tenderende forbedring i ikke at skjule emotioner, oplevelse af sammenhæng samt angst. Efter syv ugers opfølgning viser eleverne en forbedring af differentiering af følelser, verbal udveksling af følelser, kropslig bevidsthed, ikke skjule følelser og oplevelse af sammenhæng. Eleverne viser også reduktion af rumination, analyse af emotioner, angst symptomer samt aggressiv adfærd.

*

Viafora et al. (2015) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af programmerne: Planting Seeds & Still Quiet Place. 63 elever fra 6. til 8. kasse opdeles i tre grupper. Den ene gruppe består af elever i traditionelle klasseværelser, den anden gruppe består af elever, som går i en skole for hjemløse unge, og den tredjegruppe er en kontrolgruppe med elever på en venteliste. De to første grupper modtager mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 45 min. en gang om ugen over otte uger. Eleverne i den første gruppe rapporterer forbedring i mindful opmærksomhed og accept. Eleverne i den anden gruppe rapporterer højere evalueringer af programmet, større emotionel trivsel fra mindfulnessøvelser. Eleverne i den anden gruppe er også mere tilbøjelige til at bruge mindfulnessøvelserne i skolen, i interpersonelle situationer i forbindelse med at håndtere angst og andre svære emotioner, og anbefale mindfulness-øvelserne til venner.

*

Vickery & Dorjee (2016) undersøger også programmet Paws b. 71 elever i alderen 7 til 9 år bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af deres lærer 30 min. af tolv gange over otte uger. Den anden gruppe er en kontrolgruppe og fortsætter undervisningen som normalt. Efter programmet viser eleverne en reduktion i negativ affekt. Tre måneder efter programmet er afsluttet, viser eleverne en forbedring i metakognition. Eleverne viser ingen ændringer i mindfulness, emotionel bevidsthed, modvilje til at udtrykke emotioner, trivsel og positiv affekt. Resultaterne viser en negativ korrelation mellem mindfulness og dårlig emotionel bevidsthed og modvilje til at udtrykke emotioner. Eleverne rapporterer høj accept af mindfulnessprogrammet.

*

White (2012) undersøger et mindfulnesprogram kaldet Mindful Awareness for Girls through Yoga, som indeholder komponenter af MBSR. 155 piger i 4. og 5. klasse bliver opdelt i to grupper, hvoraf denne ene gruppe modtager programmet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varetages af en mindfulnessinstruktør og forløber af 60 min. om ugen over otte uger. Efter programmet rapporterer pigerne en forbedring i coping.

*

Wimmer et al. (2016) undersøger et mindfulnessprogram, som er baseret på MBSR og inspireret af Greenland (2010). 34 børn i 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i tre grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, den anden gruppe er en aktivkontrolgruppe, og den tredje gruppe er en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over 18 uger og en mindfulnessinstruktør underviser 60-90 min. to gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne i mindfulnessgruppen øget kognitiv inhibition og forbedring af ansigtsgenkendelse samt perception.

*

Elever med ADHD:

Carboni et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af MBSR til fire elever i 3. klasse med ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder). Eleverne bliver undervist i mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 30-45 min. to gange om ugen i fem uger. Efter programmet observerer lærere og forældre en forbedring i elevernes faglige engagement og reduktion i hyperaktiv adfærd.

*

Elever med forstyrrende adfærd:

Felver et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Soles of the Feet hos tre elever i 3. klasse med forstyrrende adfærd. Programmet varetages af en mindfulnessinstruktør og gives 20-30 min. af fem gange. Efter programmet observerer lærere og forældre en reduktion i elevernes forstyrrende adfærd og en forbedring af elevernes faglige engagement.

*

Elever med indlæringsvanskeligheder:

Beauchemin et al. (2008) undersøger 34 elever med indlæringsvanskeligheder med en gennemsnitsalder på 16,6 i forhold til et mindfulnessprogram. Eleverne bliver undervist af deres lærer i mindfulnessprogrammet i 5-10 min. fem gange om ugen over fem uger. Efter forløbet rapporterer eleverne en reduktion i angst og forbedrede sociale evner. Lærerne rapporterer også forbedrede sociale evner og en reduktion i problematisk adfærd.

*

Elever med lav faglig præstation:

Lau & Hue (2011) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af MBSR til elever med lav faglig præstation. 48 elever mellem 14 og 16 år bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet bliver givet af en mindfulnessinstruktør i 120 min. en gang om ugen i seks uger samt en dag (retreat) i syv timer. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.

Oversigt over undersøgte mindfulness-interventioner til børn og unge

År

Intervention

Kontrol-gruppe

Aldersgruppe

Antal børn

Varighed

Underviser

Resultat

2016

MindUp (Portugal)

ja

3.-4. klasse

454

15 uger,

45-60 min. pr. uge + 3 x 3 min. pr. dag

Egen lærer

>negativ affekt

<fælles menneskelighed

2016

Pause, breathe, smile

9.-12. klasse

124

8 uger,

1 lektion pr. uge

Mindfulness-instruktør

<trivsel

2016

Paws B.

ja

7-9 år

71

8 uger x 12 lek. à 30 min

Egen lærer

>negativ affekt

<metakognition

2016

Mind-Up

ja

Indskoling +

børnehave

47

2 år,

15 x 20-30 min. pr. år + 3 x korte øvelser pr. dag

Egen lærer/pædagog

<ordforråd, læsning, hukommelse, planlægning, organisering

2016

MBSR og Susan Greenland

ja

5. klasse

34

18 uger,

2 x 60-90 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<kognitiv inhibition

<perception og ansigtsgenkendelse

2016

MBSR-baseret

ja

2. klasse

31

8 uger,

10-30 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

>uopmærksomhed, rastløshed, impulsivitet, symptomer på ADHD

2016

Paws B.

ja

4. klasse

30

6 uger à 1 time

?

<forværring af opmærksomhed måske pga. Lærerskift

<inhibition

2015

Mind-Up

ja

4.-5. klasse

99

12 uger à

40-50 min +

3 x 3 min. pr. uge

Egen lærer

>depressive symptom og stress

<kognitiv kontrol, empati, optimisme

>aggression

<tendens til højere karakter i matematik

2015

Kindness Curriculum

ja

Børnehaveklasse

(pre school)

68

2 x 20-30 min pr. uge i 6 uger

Mindfulness-instruktør

<læring, sundhed, social-emotionel, behovsudsættelse, kognitiv fleksibilitet, >selvisk adfærd

2015

Planting Seeds & still quiet place

3 grupper, heraf en hjemløse-skole

6.-8. klasse

63

8 uger,

45 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<opmærksomhed og accept

<emotionel trivsel

<håndtere angst og svære emotioner

2014

Mindful Schools

6. klasse

409

5 uger,

3 x 15 min. +

2 x 2 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør + egen lærer

<Opmærksomhed

<Selvkontrol

<Aktiv deltagelse

<Omsorg/respekt

2014

MindfulKids

ja

3.-5. klasse

199

6 uger,

2 x 30 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<verbal udveksling af emotioner og kroplig bevidsthed

>rumination, angst, aggression

2014

Integrative Contemplative Pedagogy

Ja

100

5 uger à 3-12 min. pr. uge

Egen lærer

>selvskade

>kliniske symptomer

<positive affekt

2014

MBSR/MBCT-baseret

6. klasse

63

5 uger,

3-12 min. pr. uge

Egen lærer

>stress

2013

.B (MBCT/MBSR)

ja

Alder 14,8 år

522

9 uger,

x 1 pr. uge

Egen lærer

>depressive symptomer

2013

Dialektisk Adfærdsterapi

ja

?

330

4 uger,

2-3 x 45-50 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

>symptomer på adfærdsmæssig lidelse

2013

Move-into-learning

+ yoga

3. klasse

41

8 uger,

45 min +

4 x 10-15 min. m. egen lærer pr. uge

Mindfulness

Instruktør + lærer

>ADHD relateret adfærd

2013

MBSR baseret

ja

7.-8.klasse

41

12 uger,

50 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

>angst, rumination

2013

Soles to the feet

3.klasse

med forstyrrende

adfærd

3

5 uger,

2 x 20-30 min.

Mindfulness-instruktør

<faglig engagement

>forstyrrende adfærd

2013

MBSR baseret

3.klasse m. ADHD

3

5 uger,

2 x 30-45 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<faglig engagement

>hyperaktiv adfærd

2013

Learning to breath

ja

10.-12. klasse

16,5 år

16 uger,

18 lektioner af 15-25 min

Mindfulness-instruktør

<emotionsregulering

>psykosomatiske symptomer

2012

Mindful awareness through yoga

ja

4-5. klasse

155

8 uger,

60 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<forbedring i coping

2011

MBSR baseret

ja

14-16 år

med lav faglig

præstation

48

6 uger,

1 x 120 min. pr. uge +

retreatdag 7 timer

Mindfulness

instruktør

>depressive symptomer

2010

Mindful Education

4.-7. klasse

246

10 uger,

40-50 min pr. uge + 4 x 9 min. pr. uge

Egen lærer

>forstyrrende adfærd

<opmærksomhed og sociale kompetencer

2010

MBSR baseret

ja

Drenge 14-15 år

155

4 uger,

40 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<psykologisk trivsel

2010

Mindfulness + yoga

4.-5.klasse

97

12 uger,

4 x 45 min. pr. uge

Egen lærer

<emotionsregulering

2010

Mindful awareness Practices

ja

2.+ 3.klasse

64

8 uger,

2 gange ugen

Mindfulness-instruktør

<eksekutive funktioner

2010

Mindful Schools

ja

9,5 år

17

2 uger,

3 x 15 min. pr. uge

Egen lærer

>depressive symptomer

2009

Learning to breathe

11.-12. Klasse

(17 år)

121

5 uger,

2 x 32-43 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

>negativ affekt

<positiv affekt

2008

Mindfulness

program

16,6

indlærings-

vanskeligheder

34

5 uger,

5 x 5-10 min. pr. uge

Egen lærer

>angst, problematisk adfærd

<sociale evner

2005

Attention Academy program

ja

1.-3. klasse

194

24 uger,

45 min. pr. uge

Mindfulness-instruktør

<opmærksomhed >angst til test

<selektiv opmærksomhed

 

 

 

Svensk nærkulturel undersøgelse af mindfulness til udskolingselever

 

Et af de seneste og mest nærkulturelle studier er fra Sverige, hvor man har undersøgt 400 unge udskolingselever i alderen 12-15, der gennem 8 uger blev introduceret for en stilhedsmeditation tre gange om ugen. De blev testet før og 10 uger efter forsøget og sammenlignet med en kontrolgruppe, og resultaterne viste, at der var forbedringer ved psykologiske vanskeligheder i gruppen, der havde praktiseret stilhedsøvelserne, og den generelle stress blandt disse elever var faldet i forhold til gruppen, som ikke lavede øvelserne. Det viste sig desuden, at især pigerne fik det bedre psykisk, og at eleverne generelt langede ud efter ekstra øvelser før eksamen og andre stressbelastende situationer. Det er sandsynligt, at mindfulness vil have tilsvarende gavnlige virkninger på danske unge udskolingselever, som i stigende grad stresses af de mange krav til præstation og valg, de står over for særligt i den alder.

Kilde:

Terjestam, Yvonne: Stillness at School: Well-being after eigth weeks of meditation-based practice in secondary school, Psyke & Logos 2011, 32, 105-116. 

 

De amerikanske og engelske mindfulness skoleprogrammer

I det følgende beskrives de to primære mindfulness i skolen programmer, Mindful Schools (USA) og .B (England), som det danske undervisningsprogram lægger sig tæt op af, og som begge udgår fra det voksne program MBSR og MBKT. Begge programmer har været underlagt forskning og er efterhånden ved at blive spredt ud over hele verden, da de både har et mindfulness-curriculum og en lærer-efteruddannelse der kan tages enten online eller på kurser.

*

Mindful Schools fra USA startet på belastede skoler i Californien

Mindfulness i skolen er som nævnt en verdensomspændende bølge, der er startet i USA af Mindful Schools i 2007 nede fra græsrødderne på en “ghetto-skole” i Californien, og dernæst har spredt sig til i dag at omfatte alle 50 stater i USA og over 100 lande i verden. I udviklingen af det danske program, har vi hentet inspiration fra Mindful Schools’ curriculum, som løber over 9 uger i 18 korte sessioner og udformet som et læringsforløb tilsvarende det voksne forløb MBSR, afstemt børn og unge. Forskellen mellem det voksne MBSR og Mindful Schools curriculum er først og fremmest, at mindfulness skal adresseres meget anderledes til børn og unge, være så konkret, relevant og praksisnært, så de kan forstå og forholde sig til det, og gøre brug af øvelser som er korte og afstemt deres abstraktionsniveau så godt som muligt. Her er der også stor forskel på hvordan de yngste og ældre børn modtager mindfulness, hvor de yngste har behov for at lege det ind, har de ældre mere brug for forklaringer og viden, så de kan forholde sig til dets relevans for dem selv i deres liv og aktuelle situation.

 

Megan Cowan, grundlæggeren af mindfulness in schools siger i et foredrag for lærere:

“Det er i teenageårene, at problemerne starter. Der er fokus på interaktion med andre og der er brug for nemmere måder at være her på, hvor der skabes accept af sig selv og opmærksomhed på sig selv. Det er vigtigt at mindfulness ikke bliver formidlet af lærere, der kun ser det som en måde at optimere indlæringen hos eleverne og derfor styrer træningen til specifikt at forbedre opmærksomhed og koncentration. Det er lige så vigtigt at eleverne får mindfulness ind i deres liv som en personlig empowerment til at kunne vælge, hvordan man bruger opmærksomheden. At der er et valg man selv kan træffe, om man vil sidde og dagdrømme eller man vil rette opmærksomheden på en opgave. At man nu har et frit valg, fordi man nu er bevidst om hvordan sindet kan rette opmærksomheden fra en ting til en anden… Når man som lærer kommer ind i et klasserum med meget larm, kan man der bringe opmærksomhed til larmen og ud fra ens egen oplevelse bede eleverne sætte sig ned og praktisere. Som lærer er man den person, der kropsliggør mindfulness og det afhænger af kvaliteten af lærerens opmærksomhed om undervisningen lykkes. Det er derfor at læreren selv behøver at praktisere.”

Mindfulness in School Project (MiSP) og programmet .B fra Oxford udviklet på engelske skoler

Et andet kendt skoleprogram som har givet meget inspiration til udviklingen af det danske skoleprogram kommer fra England og hedder .B (“dot-be” for be-here-now) og er udviklet af psykologer og forskere med tilknytning til det voksne program MBKT.

 

Undervisningsprogrammet beskrives som en universel intervention til unge i sekundær skoler. Det er en kompleks intervention som inkluderer elementer der er anvendelige for unge mennesker som er stressede og oplever mentale sundhedsproblemer, der inden for den normale skala af mentalt helbred, eller er blomstrende. Ved at lære mindfulness som en måde at møde hverdagens stressorer og oplevelser, kan alle deltagere henover hele spektret af den normale fordeling af trivsel få gavn af programmet. Som en universel intervention minimerer det også uligheder i brug og tilgængeligheden af programmet, herunder stigmatisering og social sammenligning som ofte forekommer, når man målretter interventioner til undergrupper af unge mennesker i skolen. Endelig er curriculum designet til at passe ind i det eksisterende skole-curriculum og ved at følge træningen som anvist, kan det undervises af skolelærere på skolerne, hvilket er forudsætningen for en langsigtet bæredygtighed.

MiSP curricula består af ni lektioner som er skræddersyet til sekundær skoler, understøttet af skræddersyet lærertræning. Mindfulness handler om at lære at bringe opmærksomhed til de øjeblikkelige oplevelser, øjeblik for øjeblik, med et åbent sind, nysgerrighed og accept. Ny færdigheder læres på en højst praktisk måde gennem oplevelse af mindfulnessøvelser og anvendelse i hverdagslivet. Intentionen er at når unge mennesker bruger mindfulness som redskab til at arbejde med sindstilstande, hverdagsliv og stressorer, at dette vil fremme trivsel og mental sundhed.

Programmet bygger på gamle kontemplative mindfulness traditioner, fra Mindfulness-baseret stressreduktion og fra Mindfulness-baseret kognitiv terapi. Programmet er udviklet henover 4 år med inputs fra mere en 200 lærere som er blevet trænet i at undervise i MiSP curricula og mere end 2000 unge mennesker, som har deltaget i programmet. Det er designet i tråd med vigtige principper for effektive skolebaserede programmer der fremmer mental sundhed og trivsel og lærer eleverne sociale og emotionelle kompetencer. Disse principper inkluderer:

Teenagerens hjerne og ungdommens potentiale

Læge, neurolog og børne-ungeforsker Daniel Siegel har skrevet nogle enestående bøger om unge og deres udvikling i hjernen og adfærden, hvis de bruger kontemplative (mindfulness) praksisser, som han kalder mindsights. Hans pointe er at ungdommen kun foregår en gang i livet, den kan ikke gentages og skal leves og opleves nu, med al den saft og kraft man besidder som ung. Hans mission er at sprede viden om, at vi som unge besidder fire vigtige ’træk’, som vi som voksne mister, og at vi faktisk har brug for disse ’livsvitale’ træk.

 

De fire træk er:

 

• følelsesmæssig gnist (emotional spark, ES),

• socialt engagement (social engagement, SE),

• nysgerrighed (novelty, N) og

• kreativitet (creative explorations, CE).

 

Tilsammen udgør de hans model ES-SE-N-CE, som omfatter essensen af livet. Fordi de unge er nysgerrige, kreative, følelsesmæssigt intensive og socialt engagerede, er de vores vigtigste ressourcer til at sprænge rammer og ændre verden til det bedre. Dette er et markant anderledes positivt syn på unge mennesker, som ellers ofte får skudt i skoene, at de er sløve og dorske, kritiske og oprørske, overfølsomme og uudholdelige at være sammen med, provokerende og grænseløse og i det hele taget mest betragtes som værende i ’transit’ til at blive ’rigtige’ – altså voksne, forstås. 

Er det sådan, at vi faktisk ikke udnytter det potentiale, denne vigtige livsfase bidrager til i vores ’udvikling’ til menneske, som Daniel Siegel pointerer? Risikerer vi at skylle de unge ud med badevandet i vores firkantede struktur, system og livssyn? Når det er sagt, er ungdommen ifølge Siegel også den mest risikofyldte periode, vi gennemlever. Unge er tre gange så meget udsat for fare eller død – største risici er trafikulykker, narkotikamisbrug, farlige våben, selvmord og mord. Udfordringen ligger i, at den unge gennemgår en naturlig udviklingsfase, hvor alt er nyt og skal undersøges, samtidig med at risikoen for at komme permanent til skade helst skal minimeres.

Opsamlende om mindfulness til børn og unge

Engelsk mindfulnessforsker Katrine Weare, som har været med til at udvikle det engelske skoleprogram .B kortlægger, hvorfor og hvordan mindfulness fremmer barnets færdigheder og kompetencer på mange forskellige måder, og hvordan det indvirker på hele barnets liv og fremtid. Først og fremmest anbefaler hun at formidle mindfulness til børn og unge som en integreret del af den normale undervisning f.eks. om sundhed, velvære, værdier og social-emotional læring (SEL) og håndtering af konflikter og vold i skolen. Målet er at værne om det hele barn og anerkende vigtigheden af de følelser og social-relationelle sammenhænge han eller hun optræder og de udfordringer, der er forbundet med at blive accepteret og integreret i mainstream moderne liv. At fremme trivsel og social-emotionel læring kan have en direkte effekt på indlæring, opnåelse af akademiske færdigheder, og det kan fremme barnets eksekutive funktioner der refererer til kognitive processer som planlægning, arbejdshukommelse, problemløsning, verbal udtryk, multitasking og selv-ledelse.

 

Når man lærer at rette fokus et bestemt sted på en bestemt måde, vil det hjælpe eleven til at være her-og-nu, med fuldt fokus, med engagement i det der foretages lige nu, med åbent sind, nysgerrighed i forhold til det nye og uventede og med fornuftig skelnen og visdom. Denne evne ses mere og mere tiltrængt hos børn og unge, der udsættes for mere og mere distraktion og forvirrende information i de modern medier, internet, elektroniske udstyr m.m.. De har brug for at lære at holde fokus, koncentrere sig, og også kunne forholde sig kritisk til det, de vælger, og mellem fakta og fiction. De lærer også en vital evne til metakognition, så de kan stå af tankestrømme og møde tanker på en mere refleksiv måde.

 

Mindfulness kan spille den rolle for eleven, at det bliver en slags mental beskyttelse der fremmer trivsel ved at opbygge modstandsdygtighed, give eleven en indre resource som en buffer mod negative stressorer og ikke-stræben og bygge selvværdet op, kompetencer og engagement. Det kan samtidig være en beskyttende faktor til forebyggelse af risikoadfærd med f.eks. stoffer og kriminalitet, og det kan føre direkte til opnåelse af uddannelsesmæssig success, der igen giver bedre fremtidsmuligheder og mere success i arbejds- og privatliv. Det kan være med til at forebygge og bekæmpe det stigende antal unge, der har psykiske problemer i en verden, der bliver mere og mere stressfuldt og komplekst.

 

Der hvor forskning og praksiserfaringerne befinder sig nu, er der brug for mere eksperimenteren med at arbejde med børn og unge, og finde passende metoder til forskellige typer børn og aldersgrupper. Der skal søges en ny pædagogik og curriculum, hvor der også kan inddrages levende, oplevelsesorienterede metoder til indlæring, som man f.eks. ser i Montesori og Steinerskolerne. Både øvelserne og inquiries (indspørgen til elevens oplevelse) skal formes, så de er kortere end til de voksne, og man skal huske at barnet/den unge har ikke indgået frivilligt i det, og derfor skal man passe på, at han/hun ikke taber ansigt eller bliver udstille foran kammeraterne.

 

Det er meget vigtigt, at læreren forklarer formålet med øvelserne. Det kan være, at der skal fremmes mindful bevægelse, tai Chi, yoga, music, dans, kunst osv. Det kan være interaktiv undervisning, klasserumsundervisning, eller gruppe- og pararbeje. Det kan være gennem små historier, billeder, digte, sanseoplevelser, musik, filmklip… det kan være der skal bruges forskellige objekter i klasserummet, bolde, chokolade, chili, glitter osv. eller at man indrager barnets øvrige hverdag, skoleopgaver, svære forhold hjemme i familien, forhold til sociale medier – ja alle barnets udfordringer i det 21. århundrede som et ungt menneske. De unge står over for en verden med mange svære valg og udfordringer, som at finde job, klare svære forhold, sammenbrudte familier, tidlig seksualitet, medier og pres. Det er ofte svært for voksne og lærere at hjælpe dem og for sundhedsvæsenet at klare den voksende mængde mentale problemer. Mindfulness har en kapacitet til at give unge mennesker nogle “bærbare teknikker” til at klare disse udfordringer ved at lære hvordan de kan berolige sig selv, blive mere modstandsdygtige, mindre impulsive og ikke blive ført afsted af tanker og følelser, at være mere sundt skelnende og modstå ydre pres og påvirkning. En indre “toolkit” til at klare deres liv i et voksende komplekst samfund.

 

Lærerens vigtige rolle

Dette leder naturligt over til at fokusere på læreren, som er den der har den daglige kontakt med eleverne, og ham/hende der skal lære at formidle mindfulness. Det er først og fremmest en forudsætning at mindfulness integreres i lærerens fagpersonlige profil gennem egen praksis og kropsliggørelse (embodiment). I den danske folkeskole kaldes dette “aktionslæring”, som betyder at læring bedst gives videre gennem egen erfaring, hvilket støtter sig klart op af det kendte begreb fra John Dewey “learning-by-doing”.

Det er læreren, der bærer hele ”kimen” til at eleven kan ”selvregulere”. Man kan sige det sådan: elevens selvregulering sker gennem lærerens egen evne til nærvær, og ikke uden! De afkoder og påvirkes ubevidst af lærerens egen følelsesmæssige balance/ubalance/stress (emotional contagion). Nervesystemet påvirkes meget af ansigtsudtryk, kropssprog, stemmeføring (nonverbale kommunikation). De imiterer gennem ”spejlneuroner” i hjernen (smiler når du smiler).

 

Det betyder ikke, at læreren altid skal være rolig, perfekt og uden fejl! Det betyder tværtimod, at han eller hun skal kunne praktisere bevidst nærvær i forhold til det der sker i ham/hende, sammen med eleverne, i klasseværelset. Hvordan møder læreren f.eks. modstand i klassen? Går han/hun i reaktion eller er der ”indre redskaber” til rådighed til at være til stede i det, italesætte og dele oplevelsen med eleverne og derigennem skabe dialog og forståelse. Læreren er både eksplicit som implicit formidler af livskompetencer som eleven imiterer. På den måde smitter lærerens eget nærvær, balance og mentale sundhed, og derfor må læreren selv lære at praktisere metoden forud.

Der er lavet undersøgelser af effekten af, at læreren trænes i mindfulness, og man har blandt andet rapporteret øget velbefindende, effektivitet og nærvær, øget selv-medfølelse, fokuseret opmærksomhed og styrket arbejdshukommelse samt nedsat stress relateret til tid (travlhed) og udbrændthed. Også blandt eleverne har man kunnet se en effekt af, at lærerne var på et 8-ugers mindfulness kursus, da eleverne viste mindre udfordrende adfærd og i højere grad fulgte lærernes anvisninger samt havde færre indbyrdes konflikter.

                                                           

CARE-projektet om lærerens stressforebyggelse

Den seneste undersøgelse af lærerens gavn af mindfulness kommer fra New York-området og bygger på et mindfulness-baseret professionelt udviklingsprogram ved navn Cultivating Awareness and Resilience in Education (CARE for Teachers), som er designet til at reducere stress og forbedre lærerens præstation og klasserumsmiljøet. Projektet bestod af en randomniseret kontrolleret undersøgelse af programmets effektivitet og modtagelse hos 50 tilfældigt udvalgte lærere eller venteliste kontrolgruppe. Lærerne udfyldte en selvrapportering før og efter interventionen, hvor der blev spurgt ind til deres generelle trivsel, effektivitet, udbrændthed/tidspres og mindfulness. Deltagerne i CARE-gruppen udfyldte en evaluering af programmet efter at have gennemgået interventionen, som påviste en signifikant forbedring i lærerens egen trivsel, effektivitet, udbrændthed/tidsrelateret stress og mindfulness til sammenligning med kontrolgruppen. Evalueringen viste også at lærerne anså CARE programmet som en tilgængelig, brugbar og effektiv metode til at reducere stress og forbedre præstation. Resultatet anbefaler CARE-programmet som en lovende støtteforanstaltning til lærere.

 

Vurderingskriterier for lærerens mindfulness-formidling (MBI:TAC TEACH).

Hvad vil det så sige at være en god mindfulness-i-skolen-lærer, og hvilke kompetencer efterlyses? I dag er der på engelske universiteter udviklet en model for, hvordan man bedst muligt kan uddanne lærere, der vil formidle mindfulness til deres elever, her specifikt til det engelske skoleprogram .B, men som bestemt også kan overføres generelt til formidlere af mindfulness i skolen. Modellen består af seks kernekompetencer der kendetegner kvalificeret mindfulness-undervisning, og man har hertil udviklet et tillæg omkring mindfulness for skolelærere. Da modellen er meget detaljeret og netop peger ind i de udfordringer læreren kan støde på, er den et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvad undervisning i mindfulness i skolen handler om, også helt nede på lavpraktisk hverdagsniveau, for den eller de lærere, der står på gulvet og arbejder med børnene, som jo i virkeligheden er de allervigtigste aktører og krumtappen for at projektet lykkes.

 *

De seks kernekompetencer beskrives som:

 

1. Tilrettelæggelse af undervisning, tempo, organisering af undervisningslektionen

Læreren præsenterer curriculum på en klar og engagerende måde i overenstemmelse med instruktionerne i vejledningen.

 *

2. Relationskompetence

Formidlingen bygger på kvaliteter som autencitet, åbenhed og accept, venlighed og medfølelse, nysgerrighed, respekt og gensidighed.

-      Ansigtsudtryk kongruerer med følelser og verbale udtryk.

-      Demonstrerer opmærksomt kropssprog (øjenkontakt, opmuntrende bevægelser,   positive ansigtsudtryk, anerkendende nik osv.).

-      Bemærker og spejler elevernes følelser og tanker præcist.

 

 *

3. Kropsligggørelse af mindfulness

Formidlingen er nærværende, responsiv (modsat reaktiv), rolig og vågen, efterlever mindfulness principperne, stemmer overens med lærerens personlighed.

 *

4. Guiding af mindfulness øvelser

Præcist og rummeligt sprogbrug, viser hen til centrale læringspointer, elementer i guidningen.

5. Afdækning af undervisningstemaer gennem inquiry og didaktisk undervisning.

Oplevelsesorienteret fokus, anvende inquiry i processen, formidlingsevne, afdække læringspointer, skabe flow.

 *

6. Gruppedynamik og læringsmiljø

Åbent læringsrum, gruppeproces, fælles menneskelighed, lederskab.

Kilder og ressourcer

Bøger:

 

Bertin, Mark: Mindfulness, executive Function, and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Bringing it all together, in: Willard & Saltzman (ed.): Teaching Mindfulness Skills to Kids and Teens, The Guildford Press, New York, 2015.

 *

Biegel, Gina M.: The Stress reduction workbook for teens. Mindfulness skills to help you deal with stress. Instant Help Books, A Division of New Harbinger Publications, Inc., 2009.

 *

Burdick, Debra: Mindfulness Skills for kids and teens. A workbook for Clinicians and Clients with 154 Tools, Techniques, Activities & Worksheets. PESI Publishing & Media, 2014.

 *

Goleman, Daniel: Følelsernes intelligens. Emotional intelligens. Borgen, 2005.

 *

Durlak, J.A. (ed.) et al: Handbook of Social and Emotional Learning – research and practice, Gilmore Press, New York, 2015.

*

Hahn, Thich Nhat: Happy teachers change the world. A guide for Cultivating Mindfulness in Education, Parallax Press, 2017.

*

Hawkins, Kewin: Mindful teacher, mindful school, Sage Publications, 2017.

 *

Jensen, Helle: Nærvær og empati i skolen. Akademisk Forlag, 2014.

 *

Justesen Leoni, Sabrina: Mindfulness for børn og unge. Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 3. oplag 2014.

*

Justesen Leoni, Sabrina: Mindfulness med børn. Dansk Psykologisk Forlag, 2016.

 *

Juul, Jesper og Jensen, Helle: Pædagogisk relationskompetence. Fra lydighed til ansvarlighed. Akademisk Forlag, 2005.

*

Juul, Jesper: Førerulve. Det vigtige lederskab i familien. Akademisk Forlag 2017.

*

Juul, Jesper: Dit kompetente barn. På vej mod et nyt værdigrundlag for familien. Schønberg, 1999.

*

Kabat-Zinn, Jon & Myla: Hverdagens små mirakler. Mindfulness til forældre. Dansk Psykologisk Forlag, 2016.

Kabat-Zinn, Jon: Lev med livets katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag, 2014.

 *

Kaiser-Greenland, Susan: The mindful child. New York: Free Press, 2010.

 *

Miscel, Walter: Mischels Skumfidustesten – nøglen til selvkontrol”, 2015.

Nylandsted, Lone: Generation præstation. Slip presset. Dansk Psykologisk Forlag, 2016.

*

Snel, Eline: Sådan får du børn i balance - Ro og fokus til de 5-12 årige med meditation. Gads Forlag, 2013.

*

Siegel, Daniel J.: Brainstorm: The Power and Purpose of the Teenage Brain. An Inside-Out Guide to the Emerging Adolescent Mind, ages 12-24. Jeremy P. Tarcher/Penguin, New York 2015.

 *

Siegel, Daniel J.: The Whole-Brain Child: 12 Revolutionary Strategies to Nurture Your Child’s Developing Mind, Survive Everyday Parenting Struggles, and Help your Family Thrive. Delacorte Press, 2011.

Terjestam, Yvonne: Mindflness i skolen - mental sundhed og læring hos børn og unge. Frydenlund, 2014.

*

Willard, Christopher & Saltzman, Amy (ed.): Teaching Mindfulness Skills to Kids and Teens, The Guildford Press, New York, 2015.

*

Besøg sider med gode foredrag om mindfulness i skolen:

 

Jon Kabat-Zinns lange foredrag om “Mindfulness in Education” og andre gode præsentationer fra Mindful Schools kan tilgås her: http://www.mindfulschools.org/resources/jkz-talk/

*

Patricia Jennings, mindfulnessforsker med speciale i mindfulness til skolelærere i Ted Talk: https://www.youtube.com/watch?v=00TSpqilzz0&feature=youtu.be

 

Forskningsartikler om mindfulness interventioner for børn og unge:

 

Davidson, Richard et al.: Promoting prosocial behavior and self-regulatory skills in preschool children through a mindfulness-based kindness curriculum. Developmental Psychology, no.51 (2015https://centerhealthyminds.org/assets/files-publications/FlookPromotingDevPsych.pdf

 *

Jennings, Patricia et al.: Improving Classroom Learning Environments by Cultivating Awareness and Resilience in Education (CARE): Results of a Randomized Controlled Trial, School Psychology Quarterly © 2013 American Psychological Association 2013, Vol. 28, No. 4, 374 –390. https://www.apa.org/pubs/journals/features/spq-0000035.pdf

 *

Kyuken, Willem et al.: Effectiveness of the Mindfulness in Schools Programme: non-randomised controlled feasibility study. The British Journal of Psychiatry (2013) 203, 126–131. doi: 10.1192/bjp.bp.113.126649. http://bjp.rcpsych.org/content/bjprcpsych/203/2/126.full.pdf

 *

Nielsen, Anne Maj og Kollos, Marie: Kontemplativ opmærksomhedskultur i skolen, Psyke & Logos 2013, 34, 152-179.

*

Nielsen, Anne Maj og Lagermann, Laila Colding: Stress i gymnasiet Hvad der stresser gymnasielever og hvordan forebyggelse og behandling virker med ’Åben og Rolig for Unge’. E-bog udgivet af DPU, Aarhus Universitet, 2017. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/Ebog_-_Stress_i_gymnasiet_-_FINAL_2017.pdf

*

Nielsen, Anne Maj: Mindfulness og Unge. E-bog udgivet af DPU, Aarhus Universitet, 2017.

http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/E-bog-Mindfulness-for-unge-2017.pdf

*

Terjestam, Yvonne: Stillness at School: Well-being after eigth weeks of meditation-based practice in secondary school, Psyke & Logos 2011, 32, 105-116. 

 *

Weare, Katherine: Mindfulness in Schools. Where are we and where might we go next? In The Wiley Blackwell Handbook of Mindfulness, First Edition, John Wiley & Sons, Ltd. 2014.

 *

Weng, Helen: Brain can be trained in compassion, study shows in www.news.wisc.edu/21811, May 22, 2013.