Udskriv kapitelUdskriv kapitel

MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Mindfulness - evidens og erfaringsgrundlag

Det danske program Mindfulness i Skolen funderes på MBSR-programmet til voksne, og er dermed tro mod de oprindelige anvisninger på, hvordan mindfulness udvikles som en langsom, gradvis og grundig metode. Programmet er sekulært og moderne, trods det at det oprinder fra en gammel østerlandsk tradition.

Grundlæggeren af det evidensbaserede, sekulære program Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), Dr., professor og Ph.D.  Jon Kabat-Zinn, definerer begrebet mindfulness således:

*

”At rette den fulde opmærksomhed på det vi oplever øjeblik for øjeblik,

med vilje og på en særlig måde, uden at dømme.”

*

Flere og flere danskere søger i dag mod mindfulness, enten som en søgen efter hjælp til håndtering af stress, angst, depression eller andre sygdomme og lidelser, eller som en vej til selvudvikling og måder at styrke evnen til nærvær og bevare den indre ro. Om man kommer af den ene eller anden årsag, er der større og større behov for, interesse omkring og anerkendelse af mindfulness i samfundet, sideløbende med at der bliver forsket mere og mere i metodens effekt og anvendelighed inden for stort set alle områder; sygehus-, uddannelse-, børn- og unge-, militær- (særligt ift. krigsveteraners PTSD), og i det hele taget i den brede befolknings interesse for sundhed- og velvære.

Det var i USA at bølgen startede tilbage i 1979, hvor Jon Kabat-Zinn fik indført det 8-ugers stressreduktionsprogram MBSR i kælderen af University of Massachusett's Medical School (UMASS) for patienter med kroniske smerter, som ofte var blevet opgivet at behandle af sygehusets læger. Da der nogle år senere i 1990 blev lavet en TV-udsendelse som led i en serie ”Healing and the mind” af den kendte journalist Bill Moyers, hvor man gik tæt på Jon Kabat-Zinns 8-ugers program, der på det tidspunkt foregik i kælderen af universitetshospitalet, og som beskrev hans ”mirakuløse” resultater med patienterne, bredte det sig som en steppebrand i USA og blev anerkendt af læger, der kunne læse og se resultaterne hos deres egne patienter.

Alle ville vide mere, og Jon blev i 80'erne opsøgt af bl.a. psykologer fra Oxford, der ud fra MBSR programmet udviklede deres eget 8-ugers behandlingsprogram mod depressionstilbagefald kendt som MBKT, mindfulness-baseret kognitiv terapi. I dag er MBKT interventionen blevet så stor en succes, med en påvist 50% reduktion af depressionstilbagefald, at det i England er blevet godkendt som behandling mod depression på lige fod med medicinsk behandling.

 

Siden har MBSR-programmet dannet udgangspunkt for mange andre mindfulness-baserede interventioner (MBI) herunder som metode mod alkohol- og stofmisbrugstilbagefald (MBRP), stressreduktion ift. kræftpatienter, behandling af spiseforstyrrelser, allergier, psoreasis, tinitus og mange, mange flere særligt tilrettelagte programmer, der udgår fra MBSR.

 

Herhjemme i Danmark ses mindfulness-bølgen også overalt. Nogle mener, at vi faktisk står over for et ”paradigmeskift” i disse år, hvor vi i fremtiden vil se, at det at arbejde med sindet og opmærksomheden vil blive enhver mands viden, på lige fod med at vi anerkender psykologien og psykoterapien som effektiv behandling. En sådan ny anskuelse af sygdom og helbredelse har meget spændende og positive udsigter, ikke mindst fordi mindfulness som noget helt unikt handler om at lære at give ”hjælp til selvhjælp”, der kan bruges livslangt af alle som vælger det. På et samfundsmæssigt plan kan det give en kæmpemæssig økonomisk gevinst, i og med at man kan spare milliarder af skattekroner ved at indføre metoden som et supplement eller alternativ til den etablerede medicinske behandling.