Lærervejledning

Anbefalinger før man starter mindfulness lærerTrine_fotoundervisning:

 

Følgende anbefalinger til læren som skal formidle mindfulness til unge ml. 14-16 år, bygger på den forskning der er til rådighed og egne observationer fra mindfulnessundervisningen på skolerne.

Det er først og fremmest utrolig vigtig, at mindfulness træningen:

-       Er relevant for eleven – forklarer hvorfor det kan bruges.

-       Er konkret og forståelig – formidler hvordan man gør i et nemt sprogbrug.

-       Er anvendelig – tilbyder korte øvelser afstemt aldersgruppen til brug i hverdagen. 

Det er vigtigt at huske, at de unges hjerner er ikke færdigudviklede og der er særlige forbehold man skal være opmærksom på når man starter med at træne dem i opmærksomhedsøvelser/mindfulness.

For det første er deres pandelapper (præfrontale kortex) noget af de sidste der ”vokser ud”, og det betyder at de er meget mere impulsive i deres reaktioner og har sværere ved at tage ”fornuftige beslutninger”. De mangler at kunne skabe overblik over situationen og bliver lettere distræte og adspredte. Derfor kan de også virke langsomme i opfattelsesevnen.

I teenagealderen er der så mange hormoner der styrer kroppen og følelser svinger op og ned. Derfor er de unge også mere sårbare for kritik og i høj grad afhængig af de signaler der sendes ud fra andre. For mindfulnesslæreren er det særligt vigtigt at bruge sin egen praksis i mødet med de unge på en måde så:

  • Stemmen er varm og venlig, da den forbindes ubevidst med omsorgsgiver/mor og skaber tryghed.
  • Mimik og gestik imiteres gennem vores spejlneuroner, og et smil afføder et smil og modsat kan  kropssprog og ansigtsudtryk vække negativ spejling.
  • Lærerens egen velbefindende og nærvær. Er han eller hun stresset er det umuligt for eleverne at ”selvregulere”, da det er gennem lærerens tilstedeværelse og kropsliggørelse af nærvær gennem, at eleven kan mærke nærværet og tage det ind.

Det er en vigtig hensigt med programmet, at læreren kan tilgå det nemt og fleksibelt i undervisningen. Læreren er den primære formidler af materialet og det er tænkt som inspiration til denne snarere end et ”pensum” der skal følges slavisk. Den optimale undervisning opnås, når læreren kender de centrale temaer, så han/hun selv kan formidle essensen/budskabet på sin egen måde, med inddragelse af det materiale der stilles til rådighed.

Når læreren kender til ”curricula” og har fået en forståelse for, hvordan mindfulness tilegnes som en gradvis metode, vil det forhåbentlig være muligt at formidle det med en metodefrihed og ud fra lærerens egen autencitet.

Vi anbefaler, at man holder sig til at følge den ”gradvise metode” indtil man føler sig sikker i den.

Vi anbefaler også, at læreren selv har taget et 8-ugers forløb i Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) eller anden mindfulness-baseret intervention (MBI) forud for at formidle programmet. Dette først og fremmest for at sikre lærerens egen forståelse og kropsliggørelse (embodiment) af mindfulness. Desuden for at sikre lærerens kendskab til den gradvise metode, som dette program bygger på.[1]

Det er ligeledes af afgørende betydning, at eleverne kan se meningen med det og er motiveret til at bruge det. Dette er forsøgt ved at gøre materialet varieret, virkelighedsnært, oplevelsesorienteret og deltagerinddragende f.eks. gennem:

-       Filmoptagelser af elever fra 9. klasse, med instruktionsfilm og interview.

-       Animationsfilm der giver en let forståelig oplevelse og nem at gå til.

-       Små kortfilm der har et tema man kan reflektere over.

-       Opsamlende quizzer der giver eleven mulighed for repetere og reflektere.

-       Øvelser på lydfiler til brug i klassen eller af eleven selv (gennem app).

-       Opgaver med spørgsmål til refleksion.

-       Logbog til elevens egne notater.

 

Egnet for læsesvage elever

For at imødegå alle elever, også læsesvage elever, er materialet primært visuelt og audiovisuelt. Forklarende tekster er indbygget som valgfri ekstra-læsning, og kan fint fungere som baggrundsviden til læreren. Ved hjælp af film, animationer, indtalte historier, lydfiler og billeder og korte citater, henvender materialet sig bredt til alle. I elevens logbog er der mulighed for at vælge at skrive notater eller tegne illustrationer, der beskriver elevens oplevelser. Materialet ønsker at vække elevernes sanser, æstetiske som kinestetiske og dække forskellige læringsstile udover de faglige, netop som understøttende aktiviteter til den intellektuelle læring.

 

De guidede mindfulnessøvelser:

Det anbefales med korte øvelser til unge og med en vis variation. Øvelserne lægger sig tæt op af MBSR-meditationerne men gjort kortere og klarere i sproget, og svære ord og lange knudrede sætninger er forsøgt undgået for at forhindre enhver form for misforståelse. Korte, præcise guidninger og med forholdsvis korte pauser 15-30 sekunder. Øvelserne introduceres gradvist så de følger det voksne MBSR og passer til de temaer der arbejdes med uge for uge.

 Øvelserne kan med fordel kaldes noget andet end meditation, da det er usikkert hvad de unge forstår ved disse ord. En måde man undgå misforståelser er at kalde dem jordnære danske navne, der fortæller klart hvad det handler om, f.eks.


  • Opmærksomhed på at spise (mindful eating)
  • Opmærksomhed på kroppen (kropsskanning, bodyscan)
  • Opmærksomhed på åndedrættet (awareness of breath)
  • Opmærksom gang (walking meditation også kaldt “slowmotion” inspireret af Mindful Schools)
  • Opmærksomhed på stillinger/bevægelser, liggende, stående, siddende (mindful yoga/movement)
  • Opmærksomhed på tanker og følelser (siddende meditation)
  • Kærlig venlighed (loving kindness / heartfulness)
  • Det korte frikvarter (inspireret af Pusterummet / breathing space)
  • Det lange frikvarter (siddende meditation på tanker-følelser-krop-åndedræt-åben opmærksomhed, inspireret af Open Awareness meditation el. Choiceless Awareness).
  • Bjerget (inspireret af “Mountain meditation”)
  • Stille Sø (inspireret af “Lake meditation”).
  • Stilhed (inspireret af Silent meditation kun med klokker).

Guidelines og fælles klassekultur

Det anbefales at gøre undervisningen levende, oplevelsesorienteret og medinddragende, så alle er med og ingen kan sidde og være passiv. Man kan bygge en ”kultur” op i klassen så alle ved nogenlunde hvad der skal ske efter den samme ”skabelon” hver uge (det kan skabe tryghed).

Der er formuleret nogle “guidelines” for hvordan man er sammen i klassen under mindfulness undervisningen, som læreren anbefales at læse og formidle til eleverne, forud for undervisningesforløbet. Et godt miljø for at lære mindfulness bygger på:

  • Nærvær og opmærksomhed i forhold til sig selv og hinanden
  • Rummelighed, mangfoldighed og plads til alle
  • At forholde sig åben og nysgerrig og mindre vurderende/dømmende
  • Fokus på oplevelse og udveksling frem for konkurrence og præstation
  • Respekt for det der deles med hinanden som aftales at blive inden for klasserummet
  • Mere lytten og mindre give hinanden gode råd
  • Mere væren og mindre gøren
  • Plads til ro og pauser
  • Fælles ansvar for at skabe et godt miljø
  • (Eleverne kan sammen definere en god måde at være sammen på.)

 

Gode faste ritualer:

Det anbefales fra første dag at indføre få faste ritualer, der skaber rammen både for den tid, der er til rådighed, for forudsigeligheden, men allervigtigst fordi det er den regelmæssige daglige gentagelse af øvelserne, der skaber nye ”veje” i hukommelsen og påvirker hjernens neuroplastiske udviklingspotentiale.

1. Det vigtigste ”værktøj” er meditationsklokkerne og syngeskålen, der altid starter og afslutter en session, og som helt fra starten indlæres som en opmærksomhed på at lytte så længe tonen høres og markere med håndsoprækning, når den ebber ud. Skålen tilbydes hver gang til en ny elev, der med en nødvendig følsomhed over for skålens toneleje, inviterer klassekammeraterne ind til det særlige rum der skabes, hvor krop og sind falder til ro, hvor der pauses og lægges fokus på bare at være og opleve.

 

2. Et andet vigtigt ritual er ”Vejrmeldingen”, hvor eleverne inviteres til at mærke efter, hvordan kroppen, stemningen, følelserne og tankeindholdet er her og nu; herunder har de sovet nok, spist nok og spist sundt, passet på dem selv, oplevet hændelser eller interaktioner, der stadig sidder i kroppen og kan få lov at slippe, og tillade at træde ind i et nyt nu med opmærksomhed på øjeblik for øjeblik.



[1] Det anbefales at læse dokumentet ”Mindfulness og Mindfulness i Skolen”, hvis man ønsker at vide mere om mindfulness og de forskningsbaserede programmer til voksne og børn og unge og professionnelle.