MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Mindfulness og neurovidenskab

Forskningen i mindfulness blandt voksne er efterhånden meget stærk. Når man lægger resultaterne fra mange undersøgelser sammen, viser det tydeligt, at mindfulnessøvelser virker effektive som stressreduktion hos voksne, hvilket ses gennem skanning af hjernens aktivitet. Hjernens struktur ændrer sig gennem 8-ugers træning i mindfulness selv blandt nybegyndere, på en måde så der sker en forøgelse i hjernens grå substans, der er involveret i læring, hukommelse, følelsesregulering, selvvurdering og perspektivering. Desuden ændres de områder i hjernen, der normalt aktiveres ved depression og stress på grund af nedsat niveau af stresshormonet kortisol og mindfulness træning har vist at forbedre søvnkvaliteten.

 Hjernen er plastisk og kan forandres gennem det vi fodrer vores tanker med. Meditation har potentiale til at ændre vores hjerner og mentale vaner. Hver tanke og følelse ændrer bogstavelig talt hjernen i hvert øjeblik.

 Forskningen i meditation har taget kæmpe fart siden 2000, hvor der stort set ingen undersøgelser fandtes, og op til i dag hvor der findes over 4000 studier, hvoraf 21 handler om hjernens forandringer og 80 om hjernens funktioner. Selvom undersøgelserne har involveret forskellige meditationsformer, har der vist sig centrale fællestræk i forhold til hjernens påvirkning.

 I meditation styrkes et netværk mellem tre områder i hjernen: Den præfrontale kortex, anterior cingular kortex og insula – der arbejder sammen. Den præfrontale kortex består af vores executive funktioner og bidrager til fokus og evne til overblik og regulering af følelser. Anterior cingular kortex er vores “selv-bevidsthedscenter” der blandt andet kan igangsætte rumination (grublerier hvor tanker kører i ring). Og insula er det område der sender beskeder til vores organer blandt andet gennem hypothalamus, altså brobyggeren mellem vores krop og sind. Dette samarbejde mellem hjernens centre gør det muligt for os at være opmærksomme på vores kropslige fornemmelser og bevidst om vores indre mentale tilstande, samtidig med at vi er en del af den omkringliggende verden. Jo mere man mediterer, jo bedre fungerer dette netværk. Dette er til trods for, at alle menneskers hjerner begynder at skrumpe allerede fra 20 års alderen, så udskyder meditationspraksis hjernens aldring. Meditation har vist sig at nedsætte rumination og selvcentrering, og samtidig styrker det vores fokus og evne til overblik og vores evne til indlæring og hukommelse, samt nedsætter tendenser til angst og depression.