MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Forskningstudier i mindfulness til børn og unge

Målet med at indføre mindfulness i skoleregi er at fremme trivsel og læring, mindske stress, eksamensangst og uro, forbedre koncentration og læring, reducere konflikter og mobning, samt forebygge (selv)skadende adfærd, lavt selvværd og meningsløshed blandt de unge. Dette sker ved at fremme kvaliteter som nærvær, opmærksomhed, koncentration, selvbevidsthed og selvaccept, relationskompetence, assertive og ikke-voldelige kommunikationsevner, venlighed, gavmildhed, medfølelse og empati.

 

I en meget hurtig omskiftelig verden med et hav af muligheder har de unge brug for evner til at stå ved sig selv uden at vælte og have en autencitet i sig selv, som også bevirker, at de kan træffe deres valg ud fra egne værdier. Værdisæt som samhørighedsfølelse med andre og en forståelse af, at den enkeltes tanker, følelser, ord og handlinger påvirker en selv og ens omverden, og det ansvar der ligger i at være venligt til stede for sig selv og andre, er ligeledes et centralt element i mindfulness træningen. Mindfulness kan blive en livslang “mental og følelsesmæssig værktøjskasse”, som den unge kan bruge igennem hele livet med de eksistentielle vilkår, der findes.

 

Forskning i mindfulness til børn og unge.

Forskning viser overordnet, at mindfulness har potentiale til at fremme børn og unges fysiske, psykiske og mentale trivsel, trods det at evidensen blandt børn og unge endnu ikke så stærk. Men det ser ud til, at de tager godt imod mindfulness, og der er ikke fundet skadelige virkninger, hvilket også er vigtigt at have for øje.

 

De fleste studier er lavet i USA, og blandt amerikanske skolebørn i alderen 9-14 har man fundet, at selv korte mindfulnessøvelser er effektive til at standse ”grublerier”, dvs. når negative tanker kører i ring. Andre forsøg hvor indskolingsbørn har lavet mindfulness over 8 uger har vist forbedring i adfærdsregulering og metakognition (dvs. at kunne tænke om sine tanker) og overordnet eksekutiv kontrol (dvs. at kunne vælge den rette handling, lægge en plan og udføre den). Andre amerikanske og engelske undersøgelser viser, at børn som har trænet mindfulness over 8 uger har tendens til mindre angst, stress og generelt bedre psykisk velbefindende end tilsvarende kontrolgrupper, der ikke har trænet mindfulness, og at de mærker stærkere empati, bedre følelseskontrol, mere optimisme og øvet evne til at se tingene fra andres perspektiv.

 

Oversigt over forskningstudier i mindfulnessprogrammer til børn i skolen.

Af studier der er publiceret og har været genstand for peer review kan nævne følgende. Gennemgangen giver et kort indblik i hvert studie, målgruppen, interventionen og resultaterne.

*

Elever i klassen:

Bernay et al. (2016) undersøger mindfulnessprogrammet ”Pause, Breathe, Smile” hos 124 elever fra 9.-12. klasse i New Zealand. Programmet varer otte uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i en lektion om ugen, og en lærer afspiller en CD med en meditation for eleverne i klassen flere gange i løbet af ugen. Efter mindfulnessprogrammet er afsluttet, rapporterer eleverne forbedringer i trivsel og i mindfulness. Ændringerne i mindfulness er positivt relateret til ændringer i trivsel. Efter tre måneder rapporterer eleverne en stabil stigning i mindfulness. I interviews rapporterer eleverne sig positivt om mindfulnessprogrammet i forhold til deres trivsel, og lærerne rapporterer højt engagement hos eleverne.

*

Black & Fernando (2014) undersøger 409 børn fra børnehaveklassen til 6. klasse. De bruger et mindfulnessprogram fra Mindful Schools. Programmet varer 5 uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet i 15 min tre gange om ugen, og deres lærer underviser 2 min 2 gange om ugen. Der er lavet før og efter målinger på programmet, og resultaterne viser, at lærerne rapporterer forbedret adfærd hos eleverne i klassen i form af øget opmærksomhed, selvkontrol, deltagelse i aktiviteter og omsorg/respekt for andre.

*

Britton et al. (2014) undersøger 100 børn, der går i 6. klasse. Børnene deles tilfældigt op i en interventionsgruppe og en aktiv kontrolgruppe. Interventionsgruppen bliver undervist i et mindfulnessprogram, som hedder Integrative Contemplative Pedagogy. Programmet bliver undervist i af deres lærer og forløber over 6 uger i 3-12 min fem gange om ugen. Efter programmet rapporterer eleverne, som har modtaget mindfulnessprogrammet, en reduceret udvikling af selvskade eller tanker herom. Børnene i begge grupper rapporterer reduktion af kliniske symptomer samt affekt. Der findes ikke signifikante ændringer for mindfulness i begge grupper. Dog er forbedringer i mindfulness signifikant korreleret med reduktioner i affekt forstyrrelse og forbedringer i positiv affekt. Ændringer i mindfulness er ikke signifikant korreleret med kliniske symptomer eller trivsel. Eleverne i mindfulnessprogrammet rapporterer højt engagement, og at programmet er fordelagtigt.

*

Broderick & Metz (2009) anvender et mindfulnessprogram kaldet Learning to BREATHE hos 121 elever i 11-12 klasse med en gennemsnitsalder på 17,3 år. Programmet varer 32-43 min to gange om ugen, forløber over fem uger og undervises i af en mindfulnessinstruktør. Før og efter målinger viser, at eleverne rapporterer reduceret negativ affekt og forbedret positiv affekt.

*

De Carvalho et al. (2016) undersøger 454 elever i 3.-4. klasse i Portugal. Eleverne opdeles i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Eleverne i interventionsgruppe bliver undervist af deres lærer i et mindfulnessprogram ”MindUP”, som foregår over 15 uger, 45-60 min om ugen samt 3 min 3 gange om dagen. Kontrolgruppen fortsætter med deres almindelige undervisning og står på venteliste til mindfulnessprogrammet. Efter interventionen rapporterer eleverne reduktion i undertrykkelse og negativ affekt samt forbedring i fælles menneskelighed og positiv affekt. Der ses ingen ændring i mindfulness, revurdering og selvvurdering samt ingen forskel i selvvenlighed mellem de to grupper.

*

Costello & Lawlor (2014) undersøger et mindfulnessprogram, som er baseret på MBCT og MBSR for børn. 63 børn i 6. klasse bliver undervist i mindfulnessprogrammet i fem uger 3-12 min. fem gange om ugen af deres egen lærer. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i deres stressniveauer.

*

Crescentini et al. (2016) undersøger 31 elever i 2. klasse, som tilfældigt bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet Mindfulness-Oriented Meditation, som er baseret på MBSR. Den anden gruppe er en aktiv kontrolgruppe. Undervisningen af mindfulnessprogrammet forløber for otte uger og en mindfulnessinstruktør underviser eleverne 10-30 min. tre gange om ugen. Efter de otte uger rapporterer lærerne reduktion af opmærksomhedsproblemer, såsom uopmærksomhed, rastløshed, impulsivitet og symptomer på ADHD hos eleverne fra mindfulnessgruppen.

*

Flook et al. (2010) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Mindful Awareness Practices hos elever i 2. og 3. klasse. 64 elever bliver delt op i to gruppen, hvoraf den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over otte uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet to gange om ugen. Efter de otte uger rapporterer lærere og forældre forbedrede eksekutive funktioner hos eleverne.

*

Flook et al. (2015) undersøger 68 børn i børnehaven (pre-school). Børnene bliver tilfældigt opdelt i en gruppe, som modtager et mindfulnessprogram kaldet Kindness Curriculum, og en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varer tolv uger, og en mindfulnessinstruktør underviser børnene i 20-30 min. to gange om ugen. Efter de tolv uger viser børnene i begge grupper forbedringer i sociale kompetencer, og børnene i mindfulnessgruppen viser størst forbedringer. Mindfulnessgruppen vurderes forbedret i læring, sundhed og social-emotionel udvikling, og den viser tenderende forbedring i behovsudsættelse og kognitiv fleksibilitet. Kontrolgruppen viser mere selvisk adfærd.

*

Thierry et al. (2016). Two-Year Impact of a Mindfulness-Based Program on Preschoolers’ Self-Regulation and Academic Performance. Et mindfulnessprogram MindUP designet til at fremme børns selvregulering i indskolingen og børnehave. 47 børn bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden er en kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over to år, og børnenes lærer/pædagog underviser i programmet 20-30 min. 15 gange om året og anvender korte mindfulnessøvelser tre gange hver dag. Efter det første år af mindfulnessprogrammet viser børnene forbedringer i lærerrapporteret eksekutive funktioner, især forbundet med arbejdshukommelsen og planlægning samt organisering, hvor børn i kontrolgruppen viser en reduktion i disse områder. Ingen forskelle findes mellem gruppernes ordforråd i indskolingen (prekindergarten). Ved slutningen af børnehaven har mindfulnessgruppen højere scores i ordforråd og læsning end kontrolgruppen. Fundene taler for at mindfulness kan være en lovende teknik som lærer kan bruge i tidlig barndom til at fremme indskolingsbørns eksekutive funktioner med faglige fordele, som viser sig i børnehaven.

*

Huppert and Johnson (2010) undersøger et mindfulnessprogram, som bygger på komponenter af MBSR, i forhold til drenge på 14 og 15 år. 155 drenge deles op i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varer fire uger og en mindfulnessinstruktør underviser eleverne i 40 min. en gang om ugen. Efter programmet rapporterer eleverne forbedre psykologisk trivsel.

*

Joyce et al. (2010) undersøger 175 elever fra 5. og 6. klasse. Eleverne undervises i et mindfulnessprogram ti gange af 45 min. af en mindfulnessinstruktør. Før- og eftermålinger viser, at eleverne rapporterer fald i emotionelle og adfærdsmæssige problemer samt reducerede symptomer på depression.

*

Klatt et al. (2013) undersøger 41 elever i 3. klasse, som bliver undervist i et mindfulnessprogram kaldet Move-Into-Learning, som kombinerer mindfulness- og yogaøvelser. En mindfulnessinstruktør underviser i programmet i 45 min. en gang om ugen i løbet af otte uger, og elevernes lærer underviser samtidig i mindfulnessprogrammet i 10-15 min. fire gange om ugen i løbet af de otte uger. Efter mindfulnesprogrammet er afsluttet, rapporterer lærere en reduktion i ADHD-relateret adfærd såsom hyperaktivitet og uopmærksomhed. To måneder efter mindfulnessprogrammet blev afsluttet rapporterer lærerne fortsat en reduktion i uopmærksomhed.

*

Kuyken et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram ”Mindfulness in Schools Programme” med komponenter af MBSR og MBCT. 522 elever med en gennemsnitsalder på 14,8 år bliver delt op i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet en gang om ugen over ni uger. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.

*

Liehr and Diaz (2010) undersøger et mindfulnessprogram ”Mindful Schools” hos elever med et aldersgennemsnit på 9,5 år. 17 elever deles op i to grupper, hvoraf den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden er kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet i 15. min fem gange om ugen over to uger. Efter programmet er afsluttet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.

*

Mendelson et al. (2010) undersøger et mindfulnessprogram med mindfulness- og yogaøvelser hos 97 elever i 4. og 5. klasse. En mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45 min. fire gange om ugen over tolv uger. Efter programmet rapporterer eleverne forbedret emotionsregulering.

*

Metz et al. (2013) undersøger elever i 10. til 12. klasse med et aldersgennemsnit på 16,5 år. 216 elever bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager undervisning i mindfulnessprogrammet Learning to BREATHE, og den anden gruppe er en kontrolgruppe. Elevernes lærer underviser i mindfulnessprogrammet 15-25 min. en til to gange om ugen over 16 uger (18 lektioner i alt). Efter programmet er afsluttet rapporterer eleverne forbedret emotionsregulering og en reduktion i psykosomatiske symptomer.

*

Napoli et al. (2005) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Attention Academy Program. 194 elever i 1. til 3. klasse opdeles i to grupper, hvoraf den ene gruppe undervises i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over 24 uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45 min. en gang hver anden uge. Efter programmet er afsluttet rapporterer lærerne forbedret opmærksomhed og sociale evner hos eleverne. Eleverne rapporterer reduceret angst ift. tests, og adfærdsmålinger viser forbedret selektiv opmærksomhed hos eleverne.

*

Parker et al. (2014) undersøger et mindfulnessprogram, som hedder Master Mind. 111 elever i 4. og 5. klasse opdeles tilfældigt i to grupper. Den ene af grupperne er en ventelistekontrolgruppe, og den anden gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet. Undervisningen forløber over fire uger, og elevernes lærer underviser eleverne 15 min. fem gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne forbedringer i eksekutive funktioner samt reduktion i aggression og sociale problemer. Drengene viser også en marginal forbedring i selvkontrol, og pigerne viser en reduktion af angst. Både lærer og elever rapporterer tilfredshed med mindfulnessprogrammet.

*

Ricard et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af dialektisk adfærdsterapi. 303 elever bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over fire uger, og en mindfulnessinstruktør underviser i programmet 45-50 min. to til tre gange om ugen (8-10 lektioner i alt). Efter programmet rapporterer elever og forældre en reduktion af symptomer på adfærdsmæssig lidelse (distress).

*

Schonert-Reichl & Lawlor (2010) undersøger 246 elever i 4. til 7. klasse. Eleverne modtager et mindfulnessprogram kaldet Mindful Education. Elevernes lærer underviser i programmet i 40-50 min. en gang om ugen samt 9 min. fire gange om ugen i løbet af ti uger. Efter forløbet rapporterer eleverne forbedring i optimisme. Lærerne rapporterer reduktion af forstyrrende adfærd og forbedring af opmærksomhed og sociale-emotionelle kompetencer.

*

Schonert-Reichl et al. (2015) undersøger et mindfulnessprogram kaldet MindUp. 99 elever i 4. og 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af deres lærer i 40-50 min. en gang om ugen og i 3 min. tre gange om dagen i tolv uger. Den anden gruppe er en aktiv kontrolgruppe. Efter de tolv uger viser eleverne forbedring af kognitiv kontrol, empati, perspektivtagning, emotionel kontrol, optimisme, skoleselvkoncept og mindfulness. Eleverne viser også en reduktion af depressive symptomer og fysisk stress. Eleverne vurderes af jævnaldrende mindre aggressive, mere prosociale og steg i jævnaldrenes accept. Eleverne tenderer også mod højere karakter i matematik.

*

Sibinga et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram, som bygger på MBSR. 41 elever fra 7. og 8. klasse bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 50 min. en gang om ugen over tolv uger. Den anden gruppe er en kontrolgruppe. Efter programmet rapporterer eleverne en reduktion i angst og rumination.

*

Thomas & Atkinson (2016) undersøger mindfulnessprogrammet Paws b. 30 elever i 4. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet. Den anden gruppe fungerer først som kontrolgruppe, mens den første gruppe modtager programmet, og herefter modtager den anden gruppe også mindfulnessprogrammet. Programmet forløber over seks uger og elevernes lærer underviser i det i en time om ugen. Efter forløbet ses en forbedring af elevernes opmærksomhed hos den første gruppe. Den anden gruppe viser en forværring af opmærksomhed, hvilket kan skyldes et skift af lærer i gruppen, en manglende matching af køn og personlighedstræk hos grupperne, eller manglende vurdering af, i hvilken udstrækning eleverne til daglig normalt er mindful. Begge grupper viser en forbedring af inhibition efter programmet.

*

Van de Weijer-Bergsma et al. (2014) undersøger et mindfulnessprogram MindfulKids. 199 elever i 3. til 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe bliver undervist i mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over seks uger, og en mindfulnessinstruktør underviser 30 min. to gange om ugen, mens deres egen lærer underviser 5 min. tre gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne forbedring af verbal udveksling af emotioner og kropslig bevidsthed om emotioner. Eleverne viser en tenderende forbedring i ikke at skjule emotioner, oplevelse af sammenhæng samt angst. Efter syv ugers opfølgning viser eleverne en forbedring af differentiering af følelser, verbal udveksling af følelser, kropslig bevidsthed, ikke skjule følelser og oplevelse af sammenhæng. Eleverne viser også reduktion af rumination, analyse af emotioner, angst symptomer samt aggressiv adfærd.

*

Viafora et al. (2015) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af programmerne: Planting Seeds & Still Quiet Place. 63 elever fra 6. til 8. kasse opdeles i tre grupper. Den ene gruppe består af elever i traditionelle klasseværelser, den anden gruppe består af elever, som går i en skole for hjemløse unge, og den tredjegruppe er en kontrolgruppe med elever på en venteliste. De to første grupper modtager mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 45 min. en gang om ugen over otte uger. Eleverne i den første gruppe rapporterer forbedring i mindful opmærksomhed og accept. Eleverne i den anden gruppe rapporterer højere evalueringer af programmet, større emotionel trivsel fra mindfulnessøvelser. Eleverne i den anden gruppe er også mere tilbøjelige til at bruge mindfulnessøvelserne i skolen, i interpersonelle situationer i forbindelse med at håndtere angst og andre svære emotioner, og anbefale mindfulness-øvelserne til venner.

*

Vickery & Dorjee (2016) undersøger også programmet Paws b. 71 elever i alderen 7 til 9 år bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet af deres lærer 30 min. af tolv gange over otte uger. Den anden gruppe er en kontrolgruppe og fortsætter undervisningen som normalt. Efter programmet viser eleverne en reduktion i negativ affekt. Tre måneder efter programmet er afsluttet, viser eleverne en forbedring i metakognition. Eleverne viser ingen ændringer i mindfulness, emotionel bevidsthed, modvilje til at udtrykke emotioner, trivsel og positiv affekt. Resultaterne viser en negativ korrelation mellem mindfulness og dårlig emotionel bevidsthed og modvilje til at udtrykke emotioner. Eleverne rapporterer høj accept af mindfulnessprogrammet.

*

White (2012) undersøger et mindfulnesprogram kaldet Mindful Awareness for Girls through Yoga, som indeholder komponenter af MBSR. 155 piger i 4. og 5. klasse bliver opdelt i to grupper, hvoraf denne ene gruppe modtager programmet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet varetages af en mindfulnessinstruktør og forløber af 60 min. om ugen over otte uger. Efter programmet rapporterer pigerne en forbedring i coping.

*

Wimmer et al. (2016) undersøger et mindfulnessprogram, som er baseret på MBSR og inspireret af Greenland (2010). 34 børn i 5. klasse bliver tilfældigt opdelt i tre grupper. Den ene gruppe modtager mindfulnessprogrammet, den anden gruppe er en aktivkontrolgruppe, og den tredje gruppe er en ventelistekontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet forløber over 18 uger og en mindfulnessinstruktør underviser 60-90 min. to gange om ugen. Efter forløbet viser eleverne i mindfulnessgruppen øget kognitiv inhibition og forbedring af ansigtsgenkendelse samt perception.

*

Elever med ADHD:

Carboni et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af MBSR til fire elever i 3. klasse med ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder). Eleverne bliver undervist i mindfulnessprogrammet af en mindfulnessinstruktør i 30-45 min. to gange om ugen i fem uger. Efter programmet observerer lærere og forældre en forbedring i elevernes faglige engagement og reduktion i hyperaktiv adfærd.

*

Elever med forstyrrende adfærd:

Felver et al. (2013) undersøger et mindfulnessprogram kaldet Soles of the Feet hos tre elever i 3. klasse med forstyrrende adfærd. Programmet varetages af en mindfulnessinstruktør og gives 20-30 min. af fem gange. Efter programmet observerer lærere og forældre en reduktion i elevernes forstyrrende adfærd og en forbedring af elevernes faglige engagement.

*

Elever med indlæringsvanskeligheder:

Beauchemin et al. (2008) undersøger 34 elever med indlæringsvanskeligheder med en gennemsnitsalder på 16,6 i forhold til et mindfulnessprogram. Eleverne bliver undervist af deres lærer i mindfulnessprogrammet i 5-10 min. fem gange om ugen over fem uger. Efter forløbet rapporterer eleverne en reduktion i angst og forbedrede sociale evner. Lærerne rapporterer også forbedrede sociale evner og en reduktion i problematisk adfærd.

*

Elever med lav faglig præstation:

Lau & Hue (2011) undersøger et mindfulnessprogram med komponenter af MBSR til elever med lav faglig præstation. 48 elever mellem 14 og 16 år bliver opdelt i to grupper, hvoraf den ene modtager mindfulnessprogrammet, og den anden gruppe er kontrolgruppe. Mindfulnessprogrammet bliver givet af en mindfulnessinstruktør i 120 min. en gang om ugen i seks uger samt en dag (retreat) i syv timer. Efter programmet rapporterer eleverne reduktion i depressive symptomer.