MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Opsamlende om mindfulness til børn og unge

Engelsk mindfulnessforsker Katrine Weare, som har været med til at udvikle det engelske skoleprogram .B kortlægger, hvorfor og hvordan mindfulness fremmer barnets færdigheder og kompetencer på mange forskellige måder, og hvordan det indvirker på hele barnets liv og fremtid. Først og fremmest anbefaler hun at formidle mindfulness til børn og unge som en integreret del af den normale undervisning f.eks. om sundhed, velvære, værdier og social-emotional læring (SEL) og håndtering af konflikter og vold i skolen. Målet er at værne om det hele barn og anerkende vigtigheden af de følelser og social-relationelle sammenhænge han eller hun optræder og de udfordringer, der er forbundet med at blive accepteret og integreret i mainstream moderne liv. At fremme trivsel og social-emotionel læring kan have en direkte effekt på indlæring, opnåelse af akademiske færdigheder, og det kan fremme barnets eksekutive funktioner der refererer til kognitive processer som planlægning, arbejdshukommelse, problemløsning, verbal udtryk, multitasking og selv-ledelse.

 

Når man lærer at rette fokus et bestemt sted på en bestemt måde, vil det hjælpe eleven til at være her-og-nu, med fuldt fokus, med engagement i det der foretages lige nu, med åbent sind, nysgerrighed i forhold til det nye og uventede og med fornuftig skelnen og visdom. Denne evne ses mere og mere tiltrængt hos børn og unge, der udsættes for mere og mere distraktion og forvirrende information i de modern medier, internet, elektroniske udstyr m.m.. De har brug for at lære at holde fokus, koncentrere sig, og også kunne forholde sig kritisk til det, de vælger, og mellem fakta og fiction. De lærer også en vital evne til metakognition, så de kan stå af tankestrømme og møde tanker på en mere refleksiv måde.

 

Mindfulness kan spille den rolle for eleven, at det bliver en slags mental beskyttelse der fremmer trivsel ved at opbygge modstandsdygtighed, give eleven en indre resource som en buffer mod negative stressorer og ikke-stræben og bygge selvværdet op, kompetencer og engagement. Det kan samtidig være en beskyttende faktor til forebyggelse af risikoadfærd med f.eks. stoffer og kriminalitet, og det kan føre direkte til opnåelse af uddannelsesmæssig success, der igen giver bedre fremtidsmuligheder og mere success i arbejds- og privatliv. Det kan være med til at forebygge og bekæmpe det stigende antal unge, der har psykiske problemer i en verden, der bliver mere og mere stressfuldt og komplekst.

 

Der hvor forskning og praksiserfaringerne befinder sig nu, er der brug for mere eksperimenteren med at arbejde med børn og unge, og finde passende metoder til forskellige typer børn og aldersgrupper. Der skal søges en ny pædagogik og curriculum, hvor der også kan inddrages levende, oplevelsesorienterede metoder til indlæring, som man f.eks. ser i Montesori og Steinerskolerne. Både øvelserne og inquiries (indspørgen til elevens oplevelse) skal formes, så de er kortere end til de voksne, og man skal huske at barnet/den unge har ikke indgået frivilligt i det, og derfor skal man passe på, at han/hun ikke taber ansigt eller bliver udstille foran kammeraterne.

 

Det er meget vigtigt, at læreren forklarer formålet med øvelserne. Det kan være, at der skal fremmes mindful bevægelse, tai Chi, yoga, music, dans, kunst osv. Det kan være interaktiv undervisning, klasserumsundervisning, eller gruppe- og pararbeje. Det kan være gennem små historier, billeder, digte, sanseoplevelser, musik, filmklip… det kan være der skal bruges forskellige objekter i klasserummet, bolde, chokolade, chili, glitter osv. eller at man indrager barnets øvrige hverdag, skoleopgaver, svære forhold hjemme i familien, forhold til sociale medier – ja alle barnets udfordringer i det 21. århundrede som et ungt menneske. De unge står over for en verden med mange svære valg og udfordringer, som at finde job, klare svære forhold, sammenbrudte familier, tidlig seksualitet, medier og pres. Det er ofte svært for voksne og lærere at hjælpe dem og for sundhedsvæsenet at klare den voksende mængde mentale problemer. Mindfulness har en kapacitet til at give unge mennesker nogle “bærbare teknikker” til at klare disse udfordringer ved at lære hvordan de kan berolige sig selv, blive mere modstandsdygtige, mindre impulsive og ikke blive ført afsted af tanker og følelser, at være mere sundt skelnende og modstå ydre pres og påvirkning. En indre “toolkit” til at klare deres liv i et voksende komplekst samfund.