MINDFULNESS OG MINDFULNESS I SKOLEN - FORSKNING OG PRAKSIS

Vurderingskriterier for lærerens mindfulness-formidling (MBI:TAC TEACH).

Hvad vil det så sige at være en god mindfulness-i-skolen-lærer, og hvilke kompetencer efterlyses? I dag er der på engelske universiteter udviklet en model for, hvordan man bedst muligt kan uddanne lærere, der vil formidle mindfulness til deres elever, her specifikt til det engelske skoleprogram .B, men som bestemt også kan overføres generelt til formidlere af mindfulness i skolen. Modellen består af seks kernekompetencer der kendetegner kvalificeret mindfulness-undervisning, og man har hertil udviklet et tillæg omkring mindfulness for skolelærere. Da modellen er meget detaljeret og netop peger ind i de udfordringer læreren kan støde på, er den et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvad undervisning i mindfulness i skolen handler om, også helt nede på lavpraktisk hverdagsniveau, for den eller de lærere, der står på gulvet og arbejder med børnene, som jo i virkeligheden er de allervigtigste aktører og krumtappen for at projektet lykkes.

 *

De seks kernekompetencer beskrives som:

 

1. Tilrettelæggelse af undervisning, tempo, organisering af undervisningslektionen

Læreren præsenterer curriculum på en klar og engagerende måde i overenstemmelse med instruktionerne i vejledningen.

  • Materialer (visuelle hjælpemidler, elevmaterialer osv.) er forberedt i forvejen.
  • Læreren tilpasser undervisningen til de forhold der arbejdes under.
  • Læreren udviser tålmodighed ved ikke at give eleverne mere information end de kan bearbejde i den tidlige fase.
  • Læreren undgår at formidle programmet på en meget opgaveorienteret måde, f.eks. at stræbe efter at nå så mange aktiviteter som muligt.
  • Læreren er i stand til at balancere målene med lektionen og samtidig kunne respondere på spontane begivenheder.

 *

2. Relationskompetence

Formidlingen bygger på kvaliteter som autencitet, åbenhed og accept, venlighed og medfølelse, nysgerrighed, respekt og gensidighed.

  • Læreren benytter effektiv nonverbal og verbal kommunikation sammen med eleverne på en måde så:

-      Ansigtsudtryk kongruerer med følelser og verbale udtryk.

-      Demonstrerer opmærksomt kropssprog (øjenkontakt, opmuntrende bevægelser,   positive ansigtsudtryk, anerkendende nik osv.).

-      Bemærker og spejler elevernes følelser og tanker præcist.

 

  • Læreren udviser autencitet, medfølelse, varme, respekt og interesse i eleverne.
  • Læreren er mindful omkring elevernes personlige grænser, og for hvornår det er passende for en elev at dele mere personlige tanker og følelser i klasserummet, hvor der jo ikke er tavshedspligt, samtidig med at der udvises værdsættelse af at eleverne fortæller om deres oplevelser og værdien af observationsprocessen.
  • Elever med særlig vanskeligheder f.eks. fysisk eller psykiske handikap håndteres på en god måde, så der er plads til alle og kan inviteres til en anden aktivitet, hvis de ønsker bare at sidde og lytte til lidt rolig musik.
  • Læringsprocessen er samarbejdende og involverer både læreren og eleverne (co-creation), og det påpeges at alle kender til oplevelser som at sindet vandrer, at have svære følelser osv. på en måde så ingen elever føler sig isolerede.

 *

3. Kropsligggørelse af mindfulness

Formidlingen er nærværende, responsiv (modsat reaktiv), rolig og vågen, efterlever mindfulness principperne, stemmer overens med lærerens personlighed.

  • Læreren kan træde ud af “lærerrollen” og giver slip på “korrekt/ikke-korrekt”, ikke at kunne svare på alting, anvende “beginner’s mind” i undervisningen, og være med det som folder sig ud (ikke-dømme).
  • Læreren kan træde ud af “lærerrollen” og samtidig være striks og bruge sanktioner, uden at miste sit nærvær og overbliksindtryk.
  • Læreren kan tillade pauser i stilhed og give plads til reflektion og indre oplevelse, så eleverne får tid til at sanse, føle og tænke, før de svarer.
  • Læreren er villig til at være i situationer uden behov for at ændre eller fixe dem (ikke-stræben).
  • Læreren udviser medfølelse og accept af sig selv og eleverne, og kan dvæle i her-og-nu oplevelser uden at gå i forsvar eller blive nervøs for ikke at “gøre det rigtigt”, og tolerere fleksibilitet, vedholde motivation til at fortsætte også på trods af modstand, kunne give slip på personlig dagsorden, hvis situationen kræver det, minde eleverne om at være venlige over for dem selv og hinanden, også i svære situationer osv. (tilladelse og accept).
  • Læreren er i stand til at udtrykke tillid til mindfulness selv i tvivlsomme situationer med skepsis og modstand i klassen (tillid).

 *

4. Guiding af mindfulness øvelser

Præcist og rummeligt sprogbrug, viser hen til centrale læringspointer, elementer i guidningen.

  • Læreren formidler øvelserne på en måde, så børnene forstår og kan bruge dem.
  • Læreren har lært at formidle øvelserne, så de egner sig til aldersgruppen.
  • Læreren praktiserer øvelserne med klassen men på en måde så der vedligeholdes den nødvendige visuelle kontakt (f.eks. behov for åbne øjne).
  • Læreren bevæger sig rundt i klassen når der er brug for det, f.eks. for at vække en elev der snorker eller sætter sig tættere på elever som fniser eller opfører sig upassende.
  • Læreren er bevidst om, hvornår og hvordan man håndterer elevernes træthed og vågenhed, f.eks. ved at anvise dem gode kropsstillinger. Nogen gange er der brug for at sidde vågen med ret ryg, og andre gange er der brug for at hvile hovedet på bordet og nogen gange tillade at sove.

5. Afdækning af undervisningstemaer gennem inquiry og didaktisk undervisning.

Oplevelsesorienteret fokus, anvende inquiry i processen, formidlingsevne, afdække læringspointer, skabe flow.

  • Læreren udviser forståelse for curriculum og er I stand til at holde sig til det gennem forløbet.
  • Sprogbrug, eksempler og aktiviteter er klare, tilgængelige og tilpasset elevens udviklingsfase, herunder at øvelserne og temaerne er korte til yngre børn og børn med særlige behov, at cases eller eksempler er skræddersyet til klassens egenskaber osv. Læreren ved hvordan der skabes sammenhæng og bruges relevante powerpoint billeder, ord og begreber som klassen måske ikke forstår fra starten og har svært ved at forholde sig til (f.eks. forstå hvad er mindfulness? Egen tilføjelse).
  • Læreren indfører ikke ekstra aktiviteter men kan tage initiativ til at gøre curriculum levende og i tråd med dets intention gennem eksempler og aktiviteter (f.eks. virker metaforer, billeder og historier rigtig godt, egen tilføjelse.)
  • Læreren anvender alle former for hjælpemidler (f.eks. powerpoint, video og rekvisitter) på en hensigtsmæssig måde, så de understøtter undervisningen i stedet for at “lede” den. Det efterstræbes til enhver tid at “trække” elevernes læring ud af dem selv, frem for at “fortælle” dem hvad de skal lærer. Der er dog også elementer i undervisningen som er mere didaktiske, f.eks. når nye temaer skal introduceres.
  • Læreren anvender åbne i stedet for lukkede udtryk der inviterer til egen undersøgelse.
  • Læreren spørger direkte og klart uden at gå uden for kursen.

 *

6. Gruppedynamik og læringsmiljø

Åbent læringsrum, gruppeproces, fælles menneskelighed, lederskab.

  • Læreren er klar over elevernes individuelle behov og sikrer at de kan respondere hensigtsmæssigt på klassen. Måske er der nogle elever der skal ledes til andre hjælpeforanstaltninger inden for skolens rammer.
  • Klasseledelsen stemmer overens med mindfulness-undervisningen, hvor strategier til at støtte den enkelte i at kunne deltage så meget som muligt anvendes. Læreren kan tilpasse undervisningsformen så den passer til enhver klasse, og skifte mellem f.eks. at guide mere fra sidelinjen, til andre gange at måtte underholde, til andre gange at være striks og autoritær - og samtidig kunne vende tilbage til en mere klassisk mindfulnesslærer-rolle uden at miste balancen.
  • Læreren faciliterer et trygt og effektivt læringsmiljø ved at etablere og vedligeholde klassens guidelines og inddrager eleverne i at skabe denne når det er muligt, f.eks. ved at minde eleverne om de fælles guidelines, give positive anerkendelse når de overholdes, og møde alle former for adfærd på en passende måde, som opmuntrer eleverne til at undersøge alle oplevelser – både de behagelige og ubehagelige – og skabe et miljø hvor det er trygt at være.
  • Læreren er i stand til at flytte sig rundt imellem forskellige faser i undervisningslektionen f.eks. fra en mere didaktisk fremlæggelse, til et videoklip, til en praksisøvelse, til ud af øvelsen og ind i gruppedialoger osv. Dette kræver en evne til at lede vanskelige scene-skift i klasserummet på en hurtig og glidende måde.
  • Læreren er i stand til at håndtere udfordringer med elever, inklussiv de som dominerer diskussionerne, er kampberedte eller repræsenterer holdninger som underminerer undervisningen.
  • Lærerne anvender disciplin når det er nødvendigt, som er i overenstemmelse med skolens procedurer og børnebeskyttende politik. Når læreren er nødt til at bruge disciplin, er han eller hun i stand til at fortsætte undervisningen uden at være blevet blæst omkuld af situationen eller den nødvendige indgriben.
  • Læreren er i stand til at håndtere elever som er umotiverede, herunder elever som ikke er interesserede, afledt eller distraheret under aktiviteterne og øvelserne i klassen. Samtidig er læreren accepterende over for nogle elevers manglende engagement uden at gå i forsvar.
  • Læreren bevarer en humoristisk sans og holdning gennem hele forløbet. Hvis eleverne ikke er i humør og alting han eller hun har prøvet falder til Jorden, kan dette accepteres og undervisningsplanen kan ændres, som det er muligt.
  • Læreren bevarer fokus på gruppe-processen samtidig med at den enkelte elev tilses, f.eks. er han eller hun observant på at ingen elever får monopol på diskussionerne, og læreren opfordrer til at alle elever har øjenkontakt med hinanden når de taler og lytter.